Fuglsang Kunstmuseum og Ensemble Storstrøm slår sig endnu engang sammen og inviterer indenfor i Fuglsang SAMMEN, hvor vi denne gang vil fejre træet. C.Y. Frostholm kommer på besøg og vil tage os med ind i sin egen fascination af træer, ledsaget af billeder og motiver, der alt sammen kredser om og undersøger træerne. Helt i tråd med temaet indtager Ensemble Storstrøm denne dag scenen med deres dygtige træblæsere, og der vil blive fremført værker som er inspireret af skoven og træerne. Læs mere her.
“…lag på lag av reisedagbok, sitater, brevlik-nende henvendelser, essay, roman, portrett og selvportrett. En bok på nesten 700 sider, som det har tatt lang tid å skrive og som man også bruker lang tid på å lese. En lang- som prosess for både forfatter og leser, en fornemmelse av å ta Frostholm i hånda og stige på et av de utallige togene han kjører med ned gjennom Europa; på ny besøke stedene han har vært, sammen med ham; lese på nytt bøkene man ikke nødvendigvis selv har lest, men som han har lest, sammen med ham.
På den måten blir det en usedvanlig intim leseopplevelse, selv om den aldri virker privat eller utleverende. Dette er muligens en av grunnene til at jeg er så opptatt av nettopp denne boka og andre «virkelige» bøker, det er fornemmelsen av å være i kontakt med den virkelige virkeligheten.” – Kristina Stoltz, Klassekampen 10/2/24
28. februar kl. 11-11.30 på BIBLIOTEKET Rentemestervej, København NV. Mød forfatter C.Y. Frostholm, der vil læse op fra sit værk Til den ven jeg aldrig har kendt.
OPLÆST er arrangementer, hvor vi har inviteret en række interessante forfattere til at læse op fra deres seneste udgivelse i hyggelige rammer på 2. sal midt i skønlitteraturen. Læn dig tilbage i stolen og nyd en halv time i selskab med bogen, oplæst. Gratis. Bare mød op.
“Cyfs øjne og metode er en kunstners øjne og metode (…) Målet er ikke så vigtigt som rejsen og langsomheden. At have en retning – et andet menneskes liv og færden – skaber et fokus og en koncentration i forhold til alle de emner, som Til den ven jeg aldrig har kendt ubesværet kan springe imellem. (…) For det kan lyde som mange emner og mange navne, og det er så det fortryllende ved Til den ven jeg aldrig har kendt, at det skrivende og oplevende Cyf-jeg er så omhyggelig og præcis i alt, han berører på sin vej. Så alt bliver levende og nærværende, også de antikke skulpturer og de døde forfattere – og venner,” skriver Kamilla Löfström.
“C.Y. Frostholms ’Til den ven jeg aldrig har kendt’ er nærmest lige så god som ’Træmuseet’ fra 2018, og det siger ikke så lidt! (…) Der løber gennem forfatterskabet en afdæmpet, cirklende form for poetisk aktivisme, der forbinder og forvandler spørgsmål om køn, seksualitet og klima. Det udkrystalliserer sig i sandhed i ’Til den ven jeg aldrig har kendt’,” skriver Mikkel Krause Frantzen i nominationsteksten til Politikens Litteraturpris 2023.
Send “pris cyf” til 1218, hvis du vil stemme på Til den ven jeg aldrig har kendt.
“’Træmuseet 2’ kalder jeg den, mens jeg læser forfatter, billedkunstner og oversætter C.Y. Frostholms nye bog, Til den ven jeg aldrig har kendt. Det er et kvalitetsstempel, forstår man nok, hvis man har læst megabedriften Træmuseet fra 2018 (…)
Med Træmuseet gik det for alvor op for mig (og jeg tror, mange andre), hvad det var for et ganske særligt og gennemført kunstnerisk arbejde, Cyf havde været i gang med længe. Måske ikke helt fra debuten i 1985, men i det mindste fra han i 1990’erne begyndte også at arbejde med fotografi, digital poesi og arkivering på nettet. Han indsamler, registrerer og skaber forbindelser. Nogle af hans kunstneriske kendetegn er opmærksomhed og enkelhed. Jeg er lige ved at kalde det et forfinet vemod, i hvert fald en æstetisk akkuratesse, der ses i alle hans værker – ikke mindst i det nye her – sammen med en kolossal historisk viden om natur og kultur.
Cyf ser, læser, rejser, skriver, fotograferer, slår sig ned, rejser videre, læser mere i en stadig udveksling, sådan at forstå, at når han gør det ene, følger det andet med. Når han skriver, skriver han med øjnene, når han fotograferer, bliver hans billeder også til tekster”
“Der er også en fetich på færde, en fanboys forelskelse, som er nærsynet og nørdet, men også, utroligt nok, generøs og åben. Måske på grund af Frostholms stil og tempo: adstadigheden i prosaen, ensomheden bag den, omhyggeligheden overalt. Og selvfølgelig også, fordi forfatteren har noget på spil og ikke kun skriver om Guibert, men også om sig selv.”
“Der løber gennem forfatterskabet en afdæmpet, cirklende form for poetisk aktivisme, der forbinder og forvandler spørgsmål om køn, seksualitet og klima.”
“Mesterligt skrevet med en alvorstung lethed, der beruser og bevæger. Læseoplevelsen er overvældende, formet som en rejse ind i et ukendt univers, der bliver ved med at åbne sig. De 700 sider flyver forbi, selvom man konstant må stoppe op, nyde en sætning eller et afsnit igen, slå noget op, eller skrive en note ned.”
Tag med til Litteratur på bassinkanten, når C.Y. Frostholm kommer og læser op fra sine nyeste bog, Til den ven jeg aldrig har kendt i Glostrup Svømmehal den 4. december kl. 19-20. Oplæsningen suppleres med hans egne fotografier, der skaber en atmosfærisk ramme for oplæsningen.
Den første mandag i hver måned i løbet af efteråret og vinteren kan du vægtløs og fri nyde at lægge hverdagen bag dig og befinde dig i et helt andet univers for en stund til et litteraturrangement med fokus på sansning, nærvær og fordybelse. For at deltage skal du blot købe entré til 50,- til svømmehallenl og indfinde dig i varmtvandsbassinet.
29/11 kl. 17-18 i Brøg Litteraturbar, Fiolstræde 7, København K.: C.Y. Frostholm i samtale med lektor og kritiker Lilian Munk Rösing om Til den ven jeg aldrig har kendt.
“Det er ægte læselykke at befinde sig i C.Y. Frostholms labyrintiske portræt af den umulige franske forfatter og fotograf Hervé Guibert (…) Han indsamler, registrerer og skaber forbindelser. Nogle af hans kunstneriske kendetegn er opmærksomhed og enkelhed. Jeg er lige ved at kalde det et forfinet vemod, i hvert fald en æstetisk akkuratesse, der ses i alle hans værker – ikke mindst i det nye her – sammen med en kolossal historisk viden om natur og kultur.” – Kamilla Löfström, Information
♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ – “Der er også en fetich på færde, en fanboys forelskelse, som er nærsynet og nørdet, men også, utroligt nok, generøs og åben. Måske på grund af Frostholms stil og tempo: adstadigheden i prosaen, ensomheden bag den, omhyggeligheden overalt. Og selvfølgelig også, fordi forfatteren har noget på spil og ikke kun skriver om Guibert, men også om sig selv. (…) Der løber gennem forfatterskabet en afdæmpet, cirklende form for poetisk aktivisme, der forbinder og forvandler spørgsmål om køn, seksualitet og klima.” – Mikkel Krause Frantzen, Politiken
“Det er, når jeg keder mig mest, at jeg formildes mest af Til den ven jeg aldrig har kendt, altså formildes i min bedømmelse, der løbende er så grundpositiv, at den ikke behøver formildelse, men formildes som sådan, blødgøres i blik og bevidsthed og hjerte for syv søren.” – Lars Bukdahl, Weekendavisen
“Mesterligt skrevet med en alvorstung lethed, der beruser og bevæger. Læseoplevelsen er overvældende, formet som en rejse ind i et ukendt univers, der bliver ved med at åbne sig. De 700 sider flyver forbi, selvom man konstant må stoppe op, nyde en sætning eller et afsnit igen, slå noget op, eller skrive en note ned.” – Peter Holm Rasmussen, DBC’s materialevurdering
C.Y. Frostholms Til den ven jeg aldrig har kendt er en dagbogsroman skrevet i Danmark og på en række rejser i årene 2018-2021.
Bogen er tilegnet den franske forfatter og fotograf Hervé Guibert (1955-1991), som fik sit store gennembrud med aidsromanen Til den ven der ikke reddede mit liv og skrev frygtløst og hudløst om sig selv og sine nærmeste. Ikke mindst om det homoseksuelle begær, familien som fængsel og livet med hiv/aids.
Frostholms Til den ven jeg aldrig har kendt er både en roman, et kunstnerportræt og en selvransagelse. I parallelle spor udforskes emner som venskab og kønsidentitet, det økologiske kollaps, langsomhed, ensomhed, kærlighed og livet med litteraturen, samt fortællingen om den romerske kejser Hadrian og hans unge elsker Antinoos.
Den 26. oktober udkommer C.Y. Frostholms roman Til den ven jeg aldrig har kendt endelig på Tredje september, og vi inviterer i den anledning til reception på Sorte Firkant (Facebook-event), Nørrebro.
Fra kl. 16 byder vi på en øl/vand og skåler. Kl. 17 vil der være en mindre oplæsningssession med Cyf og oversætterne af tre værker, som knytter sig til bogen:
Frederik Bakkerud & Mathias Bernbom Andersen læser fra deres oversættelse af Hervé Guiberts Vild med Vincent (2023). Iben Engelhardt Andersen læser fra sin kommende oversættelse af Hervé Guiberts Cytomégalovirus. K Vang læser fra sin kommende oversættelse af Derek Jarmans Modern Nature.
Det vil være muligt at købe bogen til releasepris.
4. juni kl. 11-13. Kommunal træpolitik, ikoniske træer og træhistorier. På turen vil arkitekt Henriette Berggreen Nguessan og beplantningstekniker Lars Christensen, begge fra Teknik- og Miljøforvaltningen, først fortælle om Københavns Kommunes træpolitik og udpegningen af ikoniske træer i kvarteret.
Dernæst læser den lokale billedkunstner og forfatter C. Y. Frostholm op fra sin bog Træmuseet, der bl.a. handler om erindringer og kulturhistorie omkring træer – heriblandt på Vesterbro. Læs mere og køb billet her.
Læs min tekst til arrangementet her. Alle arrangementer foregår på Albertslund Bibliotek (Bibliotekstorvet 2, 2620 Albertslund) og er gratis, men kræver reservation på bibliotekets hjemmeside.
Thomas Bobergs tale ved Det Danske Akademis årsfest
C. Y. Frostholm, og herfra kaldet CYF (det har han heddet siden gymnasiedagene), debuterer som digter i 1985 med “Før skrænten af sommeren”, det er en ny mere lavmælt stemme, mere søgende end det buldrende VI, den tidlige firserpoesi også er kendt for. Så mange år efter kan jeg sagtens få øje på et lyrisk fællesskab med Pia Juuls og Niels Franks digtning, begge de nævnte debuterede også i 85.
CYF’s kunstneriske virke er mangfoldigt. Han har blandet tekst og billeder, både i trykte værker, på udstillinger og på hjemmesiden Afsnit P, der var et internet-pionerarbejde med litteratur og billeder, som i virkeligheden startede som en fysisk butik, der lå i Nansensgade i halvfemserne. Han har udsendt lyddigte og visuel poesi som i “Mellem stationerne”, 2000 (bog+cd).
Det har krævet et halvt skrive-og læseliv at kunne se de store linjer i dette eksperimenterende og ekspanderende værk, som er en kontinuerlig undersøgelse af den praksis, det er at være til i en verden, som digteren af nødvendighed må omsætte til kunst og skrift.
“en kampklar bog, som måske vil gøre nogen forstemte, fordi de mærker hensigten. Ikke desto mindre forvalter digteren, Frostholm, den politiske indignation med en poetisk præcision, der overbevisende lader litteraturen tale lige ind i tidens vigtigste anliggende, så alle burde vende det lyttende øre til.” – Martin Rohr Gregersen (Kristeligt Dagblad)
“Man under med glæde hvem som helst at opsøge Frostholms orakel” – Erik Skyum-Nielsen (Information)
“Laurbærdialogerne, som på en fantasifuld, legende men også vred og desperat facon adresserer vor tids store spørgsmål – fra et uventet perspektiv” – Jørgen Bruhn (Vindbyholtgaard Naturfestival)
“Man kunne kalde den en klimakrisens begavede anskrig. (…) en tekst, der stiller sig lige ind i det mest magtpåliggende og den burde læses af i princippet alle.” – Asger Schnack
“Anbefaling: Find frem til den bog og læs den. Klima, javel, men også en samtale som føres på træernes sprog. En stille stillen ind på nye frekvenser. Kom ind i kampen på din egen måde.” – Morten Søndergaard
“Som et gyldent efterårsblad nedsvævet fra det mægtige egetræ.” – Lars Bukdahl (Weekendavisen)
“En stærk, smuk tekst, der balancerer i et felt mellem det lyriske og det tragisk elegiske med det mytologiske laurbær som et stærkt gennemgående billede (…) Lille bog af høj kvalitet.” – Kent Skov Andreasen (DBC’s lektørudtalelse)
Deltagerbaseret laboratorium i Liselund Have på Møn 23.-24. oktober 2021 ved antropolog Cecilie Rubow.
Lørdag kl. 11-18 med bl.a. Ragna Aamand, antropolog Perle Møhl, sociolog Ida Nielsen Langendorf, forfatterne C. Y. Frostholm og forstmand og naturhistoriker Peter Friis Møller. Søndag bl.a. med forfatteren Kristina Stoltz. Se mere på: Liselund Laboratorium og Facebook.
Det første orakel i Delfi var for jordens gudinde, Gaia. Det andet orakel var et træ. I al fald i begyndelsen. For at undgå Apollons tilnærmelser måtte Gaias datter, Dafne, forvandle sig til laurbærtræet, hvis blades raslen man tolkede.
Du vil opsøge laurbæroraklet. Stemmen vil sige: “Du vil save den gren over, du sidder på.”
Og du vil svare: “Jeg ser ikke de store katastrofer for mig.”
C.Y. Frostholm: Laurbærdialogerne, Pythias stemmer #10 (Taler til tiden). Torsdag 10. juni kl. 17, smøgen mellem Enghavevej 4 og 6, København V. Maske: Tinne Borgland. Fotos: Kirsten Juul Nielsen, Søren Malmberg og CYF.
Fyrre forfattere gør oprør mod politikerens svigt i klima- og biodiversitetskrisen. Sammen med Extinction Rebellion har de arrangeret denne litteraturaktion, hvor forfattere begræder, hylder og beskriver planter, dyr og mennesker, som er truet af klima- og biodiversitetskrisen. Nogle forfattere vil læse op af den nationale rødliste (listen over danske truede dyre- og plantearter). Andre vil læse egne tekster om emnet.
Det bliver en heldags open-air litteraturaktion, hvor litteraturen vil inspirere, provokere, besynge og begræde – i klimaets og biodiversitetens navn.
Det er samtidig såkaldt die-in, hvor forfattere, borgere og aktivister lægger sig ned ved Christiansborg – som en påmindelse om det liv, der pines og udryddes for øjnene af os, og som en påmindelse om den fremtid vi går i møde, hvis politikerne ikke handler. Det foregår på dagen for Folketingets afslutningsdebat.
Forfatteren Carsten Jensen er konferencier.
Oplæsningerne akkompagneres af sørgemusik. Arrangementet er en del af Extinction Rebellion Danmarks oprørsuge. Find ud af mere.
Det er synd for de julehandlende og for julehandlen, og det er synd for varehusene og storcentrene og for gæsterne til de aflyste julefrokoster og glöggaftenerne, og det er synd for julefrokostfirmaerne, men også for de ældre, og det er synd for de pårørende og for de unge og for skoleeleverne, og for dem, der går til sport i deres fritid, og for kvindelandsholdet, der ikke ved, om de kan spille, og for elitesvømmerne og fodboldbranchen, og også ret synd for nordjyderne og minkavlerne og dem, der skal grave minkene op igen, og børnefamilierne og efterskoleeleverne og værtshusejerne og alle de fulde på værtshusene med maskerne ned om hagen, men altså også for storkøbenhavnerne og julemændene og de juleløse og alle dem, der allerede har hævet deres feriepenge, men ikke må tage på ferie, skituristerne for eksempel, og for dem, der slet ikke havde feriepenge til gode, ligesom det er synd for dem, der ikke blev advaret i tide, dengang de tog til Ischgl, og dem, der bare trænger til noget sol og ikke har råd til at betale CO2-afgift, og rejsebureauerne og hotelbranchen og flyselskaberne, der jo arbejder i døgndrift på den grønne omstilling, og for skisporten, nu det måske ikke længere kommer til at sne, og for dem, der har bygget sommerhuse på skrænten, der forsvinder, men det er en anden historie, og det er synd for direktøren for Dansk Varmblod og el-installatørerne og de gravide og de barnløse og krydstogtrederierne og svineslagterierne og værktøjsproducenterne og indbrudstyvene og sikkert også i en eller anden grad lidt synd for bilisterne, for hvad skal de overhovedet med biler i den her tid, og for pendlerne, og det er også synd for statsministeren, der sidder med ansvaret, og for oppositionen, der ikke kan få et ben til jorden, og for børnene, der får for meget opmærksomhed, for slet ikke at tale om den helt almindelige dansker og for dem, der havde glædet sig, og dem, der bliver gjort til syndebukke, og dem, der bliver holdt som gidsler, og dem, der ikke kan se problemet, og dem som synes, det går for vidt, og som jo virkelig ikke fejler noget, og i øvrigt ikke tror, det kan være så slemt. Man burde i virkeligheden holde indtil flere minutters stilhed for alle dem, der ikke har bedt om alt det her besvær, og som synes, at det har varet længe nok nu og bare vil være lidt i fred sammen med deres nærmeste og familien og slet ikke ved, hvordan det skal blive, med julen, som bare vil holde den fuldkommen som de plejer, og købe gaver og brænde nogle feriepenge af og få gang i samfundet igen.
Træer kan blive nogle af de ældste mekanismer på jorden, og de er derfor solide symboler og repræsentanter for noget blivende. De fylder, men vokser langsomt. Der er så uendeligt mange af dem, men stadigvæk er de truet på deres eksistens.
Miljøbekymringen ved opmærksomheden mod, at træer forsvinder, deres fysiske manifestation og deres store poetiske værdi, vil være denne aftens samtaleemne mellem forfatterne Rasmus Nikolajsen og C. Y. Frostholm – modereret af Mikkel Fønsskov.
11. oktober kl. 14. Mødested: På hjørnet af Guldbergsgade og Møllegade.
Hører træerne til i den gode bynatur? Litterært debatarrangement om træer i byen, når vi sætter forfatteren bag den anmelderroste bog ’Træmuseet’, C.Y. FROSTHOLM og SANDRA HØJ fra aktivistgruppen ‘Red Byens Træer’ stævne for at tale om træernes rolle i det urbane landskab og menneskers relation til naturen, med fokus på hvordan mennesker interagerer med den bynære natur og hvordan træerne i byen opnår kulturel betydning i mødet med de mennesker, der bor der.
Samtalen modereres af journalist og ph.d. i litteraturhistorie Elisabeth Skou Pedersen.
Välkomna till den andra upplagan av Lavendelläsningar – fira Sankt Valentin med queer litteratur och efterföljande fest på HPKSM! Läsningar av: Hanna Hallgren, Eli Levén, C.Y. Frostholm, Khaled Alesmael, Frej Haar, Iris Smeds (i samarbete med SAQMI – The Swedish Archive for Queer Moving Images). DJs: Signe Bjelkenäs, Wild Baby.
19:00 – 01:00 på Studio HPKSM, Storgatan 22, Göteborg. Inträde 60 kronor. Lavendelläsningar är en queer ambulerande litteraturkväll med läsningar av poeter och författare som är hbtq+. Se også Facebook.
OMSLAG 2020 – redigeret og kurateret af Kamilla Jørgensen og Tanja Nellemann Kruse.
OMSLAG 2020 er en udstilling på KH7artspace og en udgivelse, der er udgivet på Antipyrine. 20 forfattere og 20 billedkunstnere åbner 2020 med en stak omslag til det, der kunne være fremtidens bøger – 40 omslag til fiktive udgivelser. Der er altså tale om omslag uden indhold, omslag til bøger, hvor form, indhold, genre spænder fra poesi til teori. Kunstnernes forudsigelser og fremskrivninger af bogmarkedets udgivelser rummer alt fra biologi, feminisme, dystopi, lister, regelsamlinger og brugsanvisninger, tomhed, spejlinger, politik og samfundssatire, poesi, appropriation, manifester, science fiction, angst og geometri. En blomsterbuket til starten af det nye årti.
Bidragyderne er: Lise Autogena / Joshua Portway, Jacob Borges, Jan Bäcklund, C.Y. Frostholm, Rasmus Graff, Christina Hagen, Thorgej Steen Hansen, Lise Haurum, Ida Marie Hede, Mia Helmer, Peter Holst Henckel, Mette Østgaard Henriksen, Andreas Vermehren Holm, Jytte Høy, Jakob Jakobsen, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Kamilla Jørgensen, Åse Eg Jørgensen, Line Kallmayer, Jeuno Kim / Seewon Hyun / Choi Haneyl, Thomas Hvid Kromann, Tanja Nellemann Kruse, Pablo Llambías, Louise Vind Nielsen, Joakim Norling, Lise Nørholm, Signe Parkins, Ditte Lyngkær Pedersen, Asger Schnack, Martin Glaz Serup, Jens Settergren, Åsa Sonjasdotter, Sternberg, Morten Søkilde, Morten Søndergaard, Pär Thörn, Christian Vind, Iben West / Klaus Marthinus, Peter-Clement Woetmann, Kristoffer Ørum.
