Om energiordninger

Her kan du danne dig et overblik over de afsluttede energiordninger til husstande og virksomheder samt kultur- og foreningsliv, som blev berørt af stigende energipriser og inflation i vinteren 2022.

  • Opdateret 26. januar 2024

Som følge af stigende inflation i 2022 indgik regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier den. 23 september en bred aftale om vinterhjælp for at hjælpe danske husstande og virksomheder med de stigende energipriser. Lovgivningen blev vedtaget af Folketinget den 29. september 2022.  

Indefrysningsordningen gav husstande og virksomheder mulighed for midlertidigt at indefryse en del af deres energiregning, som oversteg et fastlagt prisloft for el, gas og fjernvarme, og derefter afdrage det indefrosne beløb til Erhvervsstyrelsen.

Ordningen trådte i kraft den 1. november 2022 for el-og gas og den 1. januar 2023 for fjernvarme. Indefrysningsperioden varede i 12 måneder. Efter ordningens udløb følger et afdragsfrit år, hvorefter gælden afdrages over 4 år.  

I starten af 2024 vil alle indefrysningskunders fordringer blive overdraget til Erhvervsstyrelsen, som vil stå for opkrævningen i stedet for energivirksomheden. Du kan læse mere om overdragelsesprocessen her overdragelse af fordringer og indfrielsesprocessen på borger.dk.

Et andet tiltag i aftalen om vinterhjælp i 2022 var købmandsordningen, der blev indført som en midlertidig støtteordning til mindre dagligvarebutikker i små byer, som var ramt af energikrisen. Der kunne søges om støtte på op til 100.000 kr. til virksomheden.  

Som husstand har du haft mulighed for at indefryse en del af dine energiregninger, hvis prisen oversteg et fastlagt prisloft. Prisloftet var 0,8 kr. pr. kWh for el, 5,84 kr. pr. m3 for gas, og 1,44 kr. pr. kWh for fjernvarme. 

Ordningen trådte i kraft den 1. november 2022 for el-og gas og den 1. januar 2023 for fjernvarme. Indefrysningsperioden varede i 12 måneder. Efter ordningens udløb følger et afdragsfrit år, hvorefter gælden afdrages over 4 år.  

Der tilskrives renter på det indefrosne beløb. For husstande er renten 2 pct. pr. år, og renten tilskrives fra dagen efter energiregningens forfaldsdato.

Indefrysning for virksomheder fulgte langt hen ad vejen indefrysning for husstande, men virksomheder var underlagt lånelofter for den maksimale indefrysning, de kunne opnå. Ordningen gav virksomheder mulighed for at få indefrosset op til 15 mio. kr. i samlet el- og gas udgifter og 3,75 mio. kr. i fjernvarmeudgifter. Lånelofterne gjaldt på koncernniveau.

For virksomheder opkræves en rente på 4,4 pct. pr. år af det indefrosne beløb, og renten tilskrives fra dagen efter energiregningens forfaldsdato.

Udover den generelle indefrysningsordning for husstande og virksomheder blev der etableret en særlig indefrysningsordning for virksomheder med særlig høje energiudgifter. Energiintensive virksomheder fik mulighed for at optage et lån på op til 50 procent af deres ekstraudgifter til el og gas – dog maksimalt 190 mio. kr.

 Der blev etableret to støtteordninger
 
•    Direkte støtte til forhøjede energiafgifter i 2022, hvor man kunne søge maksimalt 50.000 kr.  
•    Grøn omstillingsstøtte til energibesparende tiltag, hvor man kunne søge tilsagn på maksimalt 50.000 kr. blandt andet til LED-belysning, køling, rumopvarmning og solceller mv.   
 
Ansøgninger til både direkte støtte og grøn omstillingsstøtte blev åbnet den 29. marts 2023. Ansøgningsfristen for direkte støtte var den 20. april 2023 og for grøn omstillingsstøtte den 31. maj. 2023.   
 
De godkendte ansøgere til den direkte støtte fik udbetalt tilskud i maj 2023. Støtten til energibesparende tiltag vil blive udbetalt løbende efter investeringen er foretaget.  
 
Udbetaling af grøn omstillingsstøtte  
 
•    Ønsker du at søge om udbetaling for din virksomheds energibesparende tiltag, kan du bruge selvbetjeningen på Virk til at indsende dokumentation.  
•     Fristen for at indsende dokumentation er senest ét år efter modtagelse af tilsagn fra Erhvervsstyrelsen.  

Kontakt os

  • Mandag, onsdag og fredag kl. 9.00-12.00 

    Tirsdag og torsdag kl. 11.00-14.00

  • T: 7080 9181
  • [email protected]