På Momseholdet er tacklinger forbudt

Den gråhårede kvinde skæver usikkert over mod gruppen af spillere. Hun sveder allerede under sin vinterjakke, bluse, lyseblå fleece og det uldne undertøj, da hun løfter benet og peger på indersiden af sin fod.

»Er det indersiden af benet, man spiller med?« spørger Susanne Andersen, en af dagens debutanter.

De fire andre kvinder i grønne veste nikker.

»Ja, men man kan sgu ikke altid styre, hvor bolden ryger hen alligevel,« tilføjer Lis Møller, der har spillet på holdet i tre år, hvilket gør hende til en af de mest erfarne fodboldspillere på holdet.

Om få minutter går kampen i gang på fodboldbanen i Frederikssund Idrætsklub. Dagens træning er en smule anderledes, end den plejer. 15 af Momseholdets 20 fremmødte kvinder, der alle som minimum har rundet 60 år, har fået en pulsmåler på under den mørkeblå spillertrøje med det gule F.I.K-logo på brystet. Forskning viser nemlig, at fodbold virker som medicin bare uden bivirkninger.

Holdsporten styrker knogler og muskler, bidrager til en bedre balance og sikrer en god fordeling af fedt og muskler i kroppen. Derfor har DBU og Peter Krustrup, der er idrætsprofessor på Syddansk Universitet, skabt konceptet ”fodboldfitness”, der, hvis det er justeret til målgruppen, er usædvanlig godt til at forebygge livsstilssygdomme.

For den 71-årige tidligere bankrådgiver Aase Hansen, der er primus motor for Momseholdet, var det netop de positive effekter ved fodbolden, der gav hende lysten til at starte et fodboldhold for kvinder over 60 år. Hun var begyndt at tage blodtryksnedsættende medicin, og med den fulgte en tristhed og en dårligere fysisk form, hun aldrig havde oplevet før.

Ved et tilfælde så hun en dag i fjernsynet tre professorer i et ekspertpanel fortælle, at fodbolden kunne være magisk for fysikken. En af professorerne var Peter Krustrup, som i øvrigt var fodboldtræner for hendes barnebarns fodboldhold. Og da vidste hun bare, at det var det, hun skulle. Hun ønskede at starte et hold for kvinder over 60 år, der som hende selv havde brug for at røre sig og få mindre medicin og mere bold.

»Udfordringen var, at det er fodbold. Det er ikke ligefrem en kvindesport og slet ikke i den alder,« fortæller Aase Hansen.

Men med lidt hjælp til at organisere et hold for the very old ladies fik Aase Hansen samlet en håndfuld kvinder, og den 1. oktober 2014 løb Momseholdet for første gang på banen. I dag spiller 30 kvinder på holdet.

Uden knopper under skoen

Aase Hansen strækker armen ud i retning mod enden af kunstgræsbanen. Hun har netop samlet »sine høns«, og som ved enhver anden fodboldtræning i Momseholds-regi er det hende, der står for holdets opvarmning.

»Vi starter med at løbe ned til den ende og tilbage igen. På turen tilbage tager vi gadedrengehop og prøver at få løftet knæene så højt op, som I kan,« siger hun.

»Husk, at der ikke er nogen stilkarakter eller noget. Man gør det bare så godt, man kan. Alene det, at I er mødt op, synes jeg er super godt,« fortæller Aase Hansen, mens de første af kvinderne allerede er begyndt at trisse ned til den modsatte ende af banen.

For hver fodsål, der kommer til syne, når kvinderne zigzagger mellem hinanden ned mod enden af kunstgræsbanen, bliver det tydeligt, at de obligatoriske fodboldknopper under støvlerne er udeblevet og i stedet er afløst af vinterstøvler og løbesko i iltre nuancer af gul, orange og blå.

»Så er der ingen, der bliver stemplet over foden,« påpeger Ingrid Sejersten Thomsen, der er 73 år.

Hun har sammen med Lis Møller spillet på holdet i tre år, og de to er netop gået sammen om dagens næste øvelse.

»Jeg kaster efter brystkassen. Den sidder efterhånden bare lidt længere nede,« driller Lis Møller.

Tre meter fra hende står Ingrid Sejersten Thomsen og griner højt. For tredje gang må holdets måske bedste spiller bukke i knæene, for at fodbolden lander i hendes favn.

Udover den rutinerede duo har de fleste af spillerne dyrket fodbold i et par år. Inden Momseholdet havde de færreste af dem rørt en bold, langt de fleste kendte ikke de mest basale fodboldregler, og en enkelt af dem orkede ikke at se Danmarks EM-finale i 1992.

Derfor kan reglerne til Momseholdets træningskampe måske virke en smule alternative for fodboldkyndige. Her er det strengt forbudt at tackle, og hvis en kvinde falder, stopper spillet, indtil vedkommende står på fødderne igen. Samtidig er der skrappe krav til fodbolden, der i dag – og akkurat, som den plejer – er blød nok til, at de fleste andre fodboldspillere fluks ville hente en boldpumpe.

Det er de alternative regler, der betyder, at holdsporten går under navnet fodboldfitness. Og den særlige genre har gjort Momseholdet til et bevis på, at sporten gør dem godt i en alder af +60. Derfor har holdet blandt andet deltaget i en fodboldfitness-konference i Odense, hvor de dyrkede fodboldfitness med en række udenlandske forskere, så hele verden kunne se, at fodbold er medicin.

Muselort i skoen

Dagens fodboldfitness-træning er ved at være slut. Kvinderne tager pulsmålerne af, så forskerne kan få resultaterne med hjem og sammenligne dem med tidligere målinger.

Et par kvinder har travlt, fordi dagens næste gøremål venter på dem. En af dem er Lis Møller, der forsvinder ud gennem hegnet.

»Nu er det bare at få fjernet alle de her små kugler – eller muselort, som det jo ligner – fra skoene, så man ikke får bunker af det derhjemme,« siger den 69-årige Margot Kofod og peger over på de dynger af gummigranulat, der ligger ved indgangen til kunstgræsbanen.

Muselortene danner rammen for samtalen på vej ind i klubhuset. For »det sætter sig simpelthen alle vegne« kan flere konstatere. Indenfor venter kaffen – og mændene – for nu er det tid til tredje halvleg.