320.000 husstande får flere tusinde kroner i engangsbeløb til varmehjælp
For at komme i betragtning til varmehjælpen må husstandsindkomsten ikke overstige 550.000 kr. Håndværkere og sygeplejersker får formentlig ikke hjælp.
Efter langstrakte forhandlinger er der nu flertal for en aftale, der skal give en økonomisk håndsrækning til danskere, der er hårdt ramt af stigende energipriser.
Det er resultatet af en politisk aftale, der er blevet præsenteret fredag formiddag.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne og afsætter samlet 1,25 milliarder kroner til varmehjælp og udfasning af gasfyr.
Der afsættes en milliard kroner til varmehjælp, der skal gives som et engangsbeløb til husstande i den lave ende af indkomstskalaen med stigende varmeregninger. Det er husstande med en årsindtægt på under 550.000 kroner, der kan få varmehjælp.
Konkret drejer det sig om 320.000 husstande, der står til at få udbetalt cirka 3750 kroner automatisk.
- Vi synes, det er rimeligt, at vi giver den her håndsrækning, fordi det er så unik en situation, vi står i. Vi er ikke vant til at give folk hjælp til at betale den slags regninger i Danmark, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ved præsentationen af aftalen.
- Vi har ikke valgt, som andre har foreslået, at lave en meget bred skattelettelse til alle danskere. Det ville føre til, at vi ville hjælpe mange danskere med et lille beløb. Der er behov for, at det kan mærkes for de mennesker, der får checken, fortsætter ministeren.
Ikke penge til alle
Cirka 400.000 husstande opvarmer med naturgas, men med aftalen er der langt fra afsat penge til alle, der oplever stigende varmepriser.
Med en indkomstgrænse på maksimalt 550.000 kroner vil en sygeplejerske, der er gift med en tømrer, formentlig ikke få hjælp. Om rimeligheden i det siger Dan Jørgensen:
- Vi mener, at dem, som er hårdest ramt, skal hjælpes, siger ministeren og nævner to årsager:
- Den ene er, at cheken skal kunne mærkes. Vi tror ikke på det her med at smøre det ud med meget bred pensel. Og så mener vi ikke, at vi skal bruge fællesskabets kasse til for eksempel at lave en økonomisk check til en direktørfamilie med en millionindkomst. Derfor skulle det indkomstgradueres.
Men kunne I ikke have afsat nogle flere penge, så også sygeplejerskerne, håndværkerne og børnefamilierne også kunne få glæde af det her?
- Det er altid en balancegang, hvor mange penge man skal sætte af. Det er penge, som ellers kunne være gået til velfærd og grøn omstilling. Men det er historisk, at vi vælger at bruge en milliard kroner på det her. Det er ikke noget, man normalt gør.
Vil forbyde gasfyr
250 millioner kroner bliver afsat til udfasning af gasfyr. Og derudover er aftaleparterne enige om, at nyinstallation af gasfyr skal forbydes. Det kræver dog først en dialog med EU, lyder det fra Dan Jørgensen.
- Det er ikke noget, vi bare lige kan forbyde i Folketinget, da det er reguleret af EU. Men på grund af denne aftale tager jeg til Bruxelles og forhandler med EU-Kommissionen med mulige veje om at få dette til at ske, siger han.
Torsdag aften forlod hovedparten af blå blok forhandlingerne.
Partierne ville gerne have brugt langt flere penge og hjulpet flere husstande samt lavet en samlet afgiftsnedsættelse. Til det ville de blandt andet have brugt de indtægter, som staten har fået på de stigende energipriser i form af afgifter.
Dan Jørgensen afviste dog på pressemødet, at det er en farbar vej, da indtægterne ifølge ham er bundet op på andre formål.