Hun tilhører den vælgergruppe, der kan afgøre valget – og hun er dybt bekymret for Danmark

En lille gruppe danskere har spillet en afgørende rolle ved alle folketingsvalg siden 2007. TV 2 har besøgt én af dem.

Fra hendes hjem lidt uden for Vordingborg på Sydsjælland er der godt 100 kilometer til Christiansborg.

En tur, der alt afhængig af trafikken kan klares på lidt under halvanden time.

Men 61-årige Mette Voss oplever, at afstanden mellem politikerne i Folketinget og befolkningen er blevet alt for stor.

- Der er for mange akademikere, der ikke har nogen føling med samfundet og forståelse for den almindelige dansker, mener hun.

Selv er hun førtidspensionist på grund af dårlig ryg. Tidligere har hun arbejdet som socialpædagog og socialrådgiver.

Og så er hun en del af den mest ombejlede vælgergruppe frem mod folketingsvalget 1. november.

En gruppe af danskere, der i mere end et årti har været helt central i kampen om regeringsmagten.

Jesper Claus Larsen, der er rådgiver og ejer af Electica, som arbejder med vælgeranalyser, hævder ligefrem, at gruppen har afgjort alle folketingsvalg siden 2007.

Et valg om tryghed

Vigtigheden af denne gruppe består i, at de over årene har stemt på begge sider af den politiske midte – altså skiftevis på rød og blå blok.

Og det har Mette Voss.

Hun er opvokset i et radikalt hjem i 1960-70'erne. I sine yngre år stemte hun på forskellige røde partier. I 00'erne fandt hun tryghed hos Dansk Folkeparti. I 2011 var hun med sit kryds med til at sikre Socialdemokratiet valgsejren, mens hun ved de to seneste valg var tilbage over midten hos Dansk Folkeparti.

Ved valget i år skifter hun parti igen.

- Det bliver enten Socialdemokratiet, som jeg nok er mest enig med politisk, eller Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg, som jeg godt kan lide som person, forklarer Mette Voss.

Netop Danmarksdemokraterne er af politiske kommentatorer og analytikere blevet udpeget som helt central i kampen om at vinde vælgere tilbage til blå blok fra Socialdemokratiet, og derfor er vælgere som Mette Voss så vigtige.

I to årtier har særligt de store partier talt direkte til netop denne befolkningsgruppe, og særligt ét ord er helt centralt.

Tryghed.

Det var derfor næppe tilfældigt, da statsminister Mette Frederiksen (S) ved valgudskrivelsen sagde, at folketingsvalget i 2022 bliver "et tryghedsvalg".

Bekymret for Danmark

Tryghed er også et nøgleord for Mette Voss.

For hun er bekymret.

Bekymret for udviklingen i Danmark, for indvandringen, for de stigende priser og for Ruslands krig i Europa.

- Jeg er bekymret for ekstremisme. Det gælder både Rasmus Paludan (Stram Kurs, red.) på den ene fløj, men også partier som Frie Grønne, der har besynderlige holdninger som ikke at ville støtte Ukraine med våben. Resultatet er jo, at Putin (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) vil få mere magt, og det bekymrer mig. Alt det med Putin bekymrer mig, forklarer Mette Voss.

Heller ikke Radikale Venstre kunne hun drømme om at stemme på.

Ifølge Mette Voss er det et parti, som i alt for høj grad støtter "de fremmede" og glemmer de danskere, som ikke kan klare sig selv.

- Det er vigtigt for mig, at man sørger for de fattigste, for de ældre, og at man passer på Danmark og de danske værdier, siger Mette Voss.

_

Derfor søger hun mod de partier, som – ifølge hende – har de bedste svar på hendes bekymringer.

Oplevelser i eget liv har over årene ændret Mette Voss' opfattelse af, hvem dét er.

Frem og tilbage over midten

Barndomshjemmet var et rækkehus i Søborg, og som voksen flyttede hun ind i en lejlighed i samme bydel, hvor hun selv slog rødder og fik børn.

Som uddannet socialpædagog og senere socialrådgiver lå socialpolitikken hende meget på sinde, og her lå de røde partier hendes hjerte nærmest. Op gennem 90'erne var det derfor partier som SF og Socialdemokratiet, der fik hendes kryds.

Læs også: Se hvem du er mest enig med: Tag kandidattesten her

Men over årene oplevede Mette Voss, at miljøet omkring hende begyndte at ændre sig i takt med, at stadig flere fremmede kom til landet. Noget, der ifølge Mette Voss skabte større og større problemer.

- Der boede mange indvandrere i området omkring Gladsaxe, og de lavede frygteligt meget ballade. Jeg blev utryg ved at bo i området. Samtidig oplevede jeg, at kommunen hellere ville ofre penge på at hjælpe de muslimske børn, mens jeg måtte sende min egen søn med mentalt handicap på et bosted i Næstved, fordi der ikke var et skoletilbud til ham, forklarer hun.

Mette Voss var med egne ord "ikke en typisk DF-vælger", men ved årtusindeskiftet havde oplevelserne i nærområdet ændret ved den opfattelse.

- Dansk Folkeparti satte fingeren på pulsen og turde italesætte det, som ingen andre turde dengang. Nu har de andre partier efterhånden indset, at der er problemer, mener hun.

Efter et årti med blå blok ved magten rykkede mange "tryghedsvælgere" i 2011 over midten og skiftede Venstre og Dansk Folkeparti ud med især Socialdemokratiet.

Jeg savner mennesker frem for politikere. Nogen, som tør sige deres mening

Mette Voss, førtidspensionist

For Mette Voss var det afgørende, at rød bloks største parti havde rykket sig på udlændingepolitikken.

Men efter fire år med en rød regering var hun tilbage ved Dansk Folkeparti – ligesom hver femte dansker i øvrigt var det.

- Det afgørende var, at de radikale ikke skulle have så meget magt, forklarer Mette Voss.

Mette eller Inger?

Når den 61-årige førtidspensionist denne gang hælder til at stemme enten på Socialdemokratiet eller Danmarksdemokraterne, er der flere årsager.

Fravalget af Dansk Folkeparti skyldes til dels mange af de tilbageværende i partiet, som Mette Voss ikke bryder sig om.

Derudover mener hun, at Mette Frederiksen har gjort det godt som statsminister i en svær periode med store kriser.

Læs også: Få det store overblik: Det Mener Partierne

Håndtering af minkskandalen tillægger Mette Voss ikke nogen værdi. For hun var enig i beslutningen om at aflive minkene, selvom det skete på en forkert måde, som hun siger.

- Tværtimod er det en af grundene til ikke at stemme på blå blok, der bliver ved med at snakke om rigsretssag og lave personangreb i stedet for at fokusere på, hvad de selv vil gøre for danskerne. Jeg gik heller ikke ind for en rigsretssag mod Inger Støjberg.

For knap to år siden forlod Mette Voss hovedstadsområdet, fordi huslejen blev for dyr, og flyttede ind i et sommerhus på Sydsjælland.

I dag er det stadig udlændinge-, social- og ældrepolitikken, der ligger hende mest på sinde.

- Men det er meget vigtigt for mig, at de radikale får så lidt magt som muligt, og at de ikke kommer i regering. Det er næsten det allervigtigste, påpeger hun.

Mette Frederiksen har afvist, at hun efter et valg vil gå i regering kun med Radikale Venstre. Men samtidig går hun til valg på en bred regering hen over midten.

Mennesket før politikeren

Derfor er Inger Støjbergs nye parti også i spil.

Den tidligere Venstre-minister har fra start henvendt sig til vælgere som Mette Voss og italesat sig som en af danskerne, "som vi er flest".

Noget, der taler direkte ind ind i Mette Voss' bekymring om skellet mellem politikere og befolkning.

Det handler om personen Inger Støjberg.

- Jeg savner mennesker frem for politikere. Nogen, som tør sige deres mening, men som alligevel godt kan blive enige, uddyber Mette Voss.

Om hun og gruppen med de tryghedssøgende vælger endnu en gang bliver afgørende for valgresultatet, ved vi endnu ikke.

Men vi ved, at partier på begge sider af den politiske midte vil kæmpe for at vinde deres gunst.

Vil du være med i Megafons Danmarkspanel?

TV 2 har i mange år samarbejdet med analyseinstituttet Megafon om at afdække danskernes holdninger til politiske og samfundsrelevante emner.

Kunne du tænke dig at være medlem af Megafons Danmarkspanel? Det er et repræsentativt sammensat "mini-Danmark", hvor medlemmerne løbende får tilsendt spørgsmål.

Panelets besvarelser bliver blandt andet brugt som baggrund til aktuelle artikler og indslag i Politiken og TV 2 NYHEDERNE.

Hvis du vil have din stemme hørt i debatten, så tryk her, og tilmeld dig.