Trods lange ventelister er privathospitaler ikke blevet spurgt –19-årig måtte selv finde 120.000 kroner til operation
Manglende godkendelser betyder, at Marie-Louise Rasmussen og andre patienter må betale af egen lomme for at slippe for årelange ventetider på sygehuse
Skaf 120.000 kroner og bliv opereret nu eller vent mere end to år på en operation i det offentlige.
Sådan lød det dilemma, som 19-årige Marie-Louise Rasmussen stod over for, da hun i oktober forsøgte at få en tid til en hofteoperation. Og hun er ikke alene.
Adskillige patienter venter lige nu i flere år på ventelister til offentlige sygehuse, mens et privathospital står klar til at kunne operere dem inden for få uger.
Det er problematisk og kritisabelt, at Sundhedsstyrelsen ikke i højere grad anlægger et patienthensyn
Professor Jes Søgaard, Syddansk Universitet
Men privathospitalet kan ikke få lov til at lave operationerne for det offentlige danske sundhedsvæsen, og patienterne kan derfor kun komme til, hvis de betaler tusindvis af kroner fra egen lomme eller har en privat sundhedsforsikring, der kan dække behandlingen.
Årsagen er, at nogle privathospitaler mangler en godkendelse fra Sundhedsstyrelsen til at måtte foretage en række såkaldt højt specialiserede operationer.
Men Sundhedsstyrelsen har i mere end seks år undladt at åbne en ansøgningsrunde, så privathospitalerne kan søge om at blive godkendt. Det viser et svar fra Sundhedsstyrelsen til TV 2.
Det møder hård kritik fra både patienter og eksperter.
- Det er alt for sjældent, at de har åbnet ansøgningsrunder, og det går entydigt ud over patienterne. Det er problematisk og kritisabelt, at Sundhedsstyrelsen ikke i højere grad anlægger et patienthensyn, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.
Lever ikke op til vejledning
Landets privathospitaler er i dag godkendt af Sundhedsstyrelsen til at foretage stribevis af ukomplicerede behandlinger på det offentliges regning, hvis de offentlige sygehuse ikke kan give patienterne en tid inden for 30 dage – den såkaldte behandlingsgaranti.
Men ved mere komplicerede eller sjældne indgreb kræves der en særlig godkendelse fra Sundhedsstyrelsen. Får privathospitalerne den, kommer de med i den såkaldte specialeplan, og så kan regionerne indgå en aftale med de private sygehuse, om at de må udføre operationerne på det offentliges regning.
Men Sundhedsstyrelsen har ikke siden 2016 åbnet for, at flere privathospitaler kunne søge om at komme med i specialeplanen for ortopædkirurgiske operationer og operationer for vækstbetinget kæbeanomali, hvor der ellers er årelange ventelister i det offentlige.
Det, selv om der i en vejledning til sundhedsloven står, at Sundhedsstyrelsen “som udgangspunkt” skal åbne for ansøgninger fra privathospitalerne hvert tredje år.
Eksempelvis får nogle patienter først tid til behandling for deres kæbeanomalier på et offentligt hospital i 2035.
Afspejler gammel virkelighed
Kent Kristensen, lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, mener ikke, at Sundhedsstyrelsen lever op til sin egen vejledning, når privathospitalerne i mere end seks år ikke er blevet inviteret til at byde ind på flere operationer, end de i dag må foretage på det offentliges regning.
- Det betyder jo, at specialeplanen i dag ikke er tidssvarende. Den afspejler simpelthen ikke virkeligheden i dag, siger han.
For patienterne kan konsekvensen være, at de enten må vente i årevis på at få den nødvendige behandling på et offentligt sygehus, eller via deres sundhedsforsikring eller penge fra egen lomme må betale sig til en hurtigere tid på et privathospital, hvis de udfører operationen.
Det var eksempelvis tilfældet for 19-årige Marie-Louise Rasmussen.
Hun har i flere år levet med så voldsomme daglige smerter, at hun har måttet opgive at have et fritidsjob, og hun kan hverken dyrke sport eller gå i byen med vennerne, som hun gerne ville.
Donorer måtte betale operation
Et privathospital har diagnosticeret hende med hoftedysplasi, som kan behandles med en såkaldt ganz-operation.
Privathospitalet Mølholm tilbød i september sidste år at udføre operationen inden for en måned, men da privathospitalet ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen i specialeplanen, kan hun ikke få dækket udgifterne på 120.000 kroner af det offentlige.
Hun havde ikke selv pengene til operationen og gik derfor til Odense Universitetshospital, hvor hun først kunne få en tid til udredning 29. maj 2025.
I alt 200 patienter står lige nu på ventelister til ganz-operationer på de offentlige sygehuse, og der er mellem to og tre års ventetid til operation og forundersøgelse. Privathospitalet Mølholm oplyser, at det derimod lige nu har cirka en måneds ventetid på operationen.
- Det virker hul i hovedet, at man ikke indgår et samarbejde for at hjælpe mig og andre patienter og for at lette det offentlige sundhedssystem, hvor læger og sygeplejersker løber så pissestærkt og ikke kan følge med, siger Marie-Louise Rasmussen.
Ulige vilkår for patienter
Også Danske Patienters direktør, Morten Freil, undrer sig over, at patienter ikke har mulighed for at bruge den ledige kapacitet på de private sygehuse, der står klar til at udføre operationen.
Han opfordrer Sundhedsstyrelsen til hurtigst muligt at åbne en ny ansøgningsrunde, så privathospitalerne kan søge om godkendelse og hjælpe med at nedbringe puklen af ventende patienter.
- I Danmark har vi et grundlæggende princip om let og lige adgang til behandlinger i det danske sundhedsvæsen, og derfor er det virkelig uholdbart med en situation, hvor nogle patienter selv skal betale for at kunne komme til hurtigt. Det skaber en ulighed og et a- og et b-hold, mener Morten Freil.
Der skulle to uventede mails fra anonyme donorer til, før Marie-Louise Rasmussen kunne springe over den årelange ventetid i det offentlige. Donorerne trådte til med de 120.000 kroner. Og efter to ugers ventetid fik hun i november udført sin operation på Mølholm Privathospital.
- Jeg er selvfølgelig taknemmelig for, at det kan lade sig gøre, at jeg kunne komme herop så hurtigt. Men det gør mig også lidt ked af det at tænke på, at der skal nogle anonyme donorer til, og at man ikke som helt normal gennemsnitlig person kan blive behandlet, siger hun.
Privathospital står klar
På Privathospitalet Mølholm vil administrerende direktør Lars Dahl Pedersen gerne udføre ganz-operationer for det offentlige. Hospitalet søgte ikke om godkendelse, da privathospitaler senest havde mulighed for at blive godkendt til operationen i 2016. Skulle de godkendes i mellemtiden, ville det kræve, at Sundhedsstyrelsen åbnede en ekstraordinær ansøgningsrunde.
Men Sundhedsstyrelsen oplyser til TV2, at der ikke er åbnet ekstraordinære ansøgningsrunder inden for nogen behandlinger inden for hele det ortopædkirurgiske område, der ellers lige nu er særligt ramt af lange ventelister i sundhedsvæsenet.
Det kræver ifølge Sundhedsstyrelsens regler helt særlige forhold og ekstraordinære omstændigheder, hvis et privathospital har skullet godkendes uden for den store ansøgningsrunde i 2016.
- Vi synes, det er ærgerligt, at der går så lang tid imellem, at vi har mulighed for at søge de her specialefunktioner. Og netop i en tid, hvor der er lange ventetider, så synes vi, at det var på sin plads, at der var andre leverandører som kom til, siger direktøren.
Han vurderer, at privathospitalet ville kunne operere en stor del af de 200 patienter på ventelisterne i det offentlige på mellem et halvt og et helt år.
Flere sygehuse efterlyser ny runde
Selvom privathospitalerne tager rekordmange patienter fra det offentlige, er det ikke kun på Mølholm, at der er kapacitet til at tage endnu flere, lyder det fra privathospitalernes interesseorganisation, Sundhed Danmark.
- Jeg er sikker på, at vi kan finde plads til at lave nogle af patienterne, som står på venteliste, siger organisationens formand Claus Hovgaard.
Jeg kan godt forstå, at nogle er utålmodige... Det er vi også selv
Agnethe Vale Nielsen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen
Også offentlige sygehuse efterlyser en ny ansøgningsrunde, så flere hospitaler kan blive godkendt til operationerne.
- Der er en række områder, hvor hospitalerne vurderer, at det vil være gavnligt med en ny ansøgningsrunde og revision af specialeplanen, lyder det i et skriftligt svar fra Jørgen Schøler Kristensen, koncerndirektør i Region Midtjylland.
Der er dog også en risiko ved at sprede operationerne ud på for mange sygehuse, anerkender både Danske Patienter og sundhedseksperterne.
Ekspert kalder det uacceptabelt
Formålet med en specialplan er nemlig at sikre, at de komplicerede indgreb samles på færre hænder, så der foretages tilstrækkeligt mange indgreb på de godkendte afdelinger til at sikre, at kvaliteten forbliver så høj som muligt på de godkendt afdelinger.
Men fordelingen lige nu er så stram, at går ud over patienterne, mener Jes Søgaard.
- Det er helt uacceptabelt, at et hensyn kommer til at dominere for andre hensyn, så patienterne kommer til at vente så længe, som de gør nu, mener professoren.
Corona stod i vejen
Sundhedsstyrelsen erkender, at den regelmæssigt burde have åbnet en ansøgningsrunde for privathospitalerne.
Enhedschef Agnethe Vale Nielsen fortæller, at Sundhedsstyrelsen da også var gået i gang med at forberede netop det, men at det arbejde blev stoppet, da coronapandemien ramte Danmark i 2020. Styrelsen vil nu gå i gang med at forberede en ny ansøgningsrunde, fortæller hun.
- Jeg kan godt forstå, at nogle er utålmodige i forhold til, at vi laver en revision af specialeplanen. Det er vi også selv, siger enhedschefen.
Agnethe Vale Nielsen kalder det "dybt ulykkeligt", at patienter som Marie-Louise Rasmussen må vente i årevis på at få tilbudt en tid på et sygehus, der kan operere hende på det offentliges regning.
Åbner for mulig godkendelse
Det er først efter TV 2s henvendelser, at styrelsen er blevet opmærksom på problemerne med de lange ventetider på ganz-operationen. Nu vil den overveje, om der skal gøres noget nu og her, så flere hospitaler kan blive godkendt til at udføre operationen.
- På baggrund af de henvendelser, vi har fået fra jer, er vi begyndt at kigge på området og er gået i dialog med regionerne i forhold til at høre, hvad deres venteliste er, og hvad planen for afviklingen af ventelisten er, siger Agnethe Vale Nielsen og fortsætter:
- Når vi har et samlet billede af det, vil vi vurdere, om der er behov for yderligere godkendelser. Og det kunne også være til privathospitaler, siger hun.
Hun erkender samtidig, at styrelsen muligvis tidligere kunne være blevet opmærksomme på problemerne med de lange ventetider, hvis de havde fulgt vejledningen i loven og åbnet for ansøgningsrunder til privathospitaler hvert tredje år.