Gå til indhold

Fra 9. april skal nogle udenlandske angivelser behandles i DMS

Fra 9. april 2024 skal nogle virksomheder, der modtager udenlandske eksport- og forsendelsesangivelser, som skal afsluttes i Danmark, indgive ankomstmeddelelsen i DMS Eksport og DMS Forsendelse.

Redigeret 5. april 2024 og 9. april 2024

Toldstyrelsen har valgt at fremrykke datoen for, hvornår nogle udenlandske angivelser skal behandles i DMS Eksport og DMS Forsendelse. Det sker på baggrund af tilkendegivelser fra erhvervslivet.

Det betyder, at virksomhederne fra 9. april skal afslutte og indgive disse udenlandske angivelser i DMS.

Hvis din virksomhed i dag laver ankomstmeddelelser til udpassagetoldstedet med statuskode 51 i det nuværende e-Export, skal din virksomhed benytte DMS Eksport fra 9. april omkring kl. 18.10. Hold dig opdateret på driftsmeddelelser.

Hvis din virksomhed i dag ikke anvender statuskode 51 i e-Export, er det altså ikke et krav, at virksomheden tager DMS Eksport i brug fra 9. april. 

Alle forsendelsesangivelser, som er opstartet i andre EU-lande, skal afsluttes i DMS Forsendelse fra 9. april omkring kl. 18.10. For forsendelse vil det, som i dag, være den godkendte modtager, der skal indsende ankomstmeddelelsen til toldekspeditionsstedet (bestemmelsestoldstedet). I forbindelse med frembydelse på toldekspeditionsstedet vil toldekspeditionsstedet indsætte ankomst ved afslutning af forsendelsen. 

Hvis din virksomhed benytter en system-til-system-løsning og ikke når at blive klar til 9. april, vil det være muligt at indsende ankomstmeddelelsen i DMS Online.

Hvis din virksomhed frembyder varer og indgiver angivelser ved et toldekspeditionssted, hvor ankomstmeddelelsen indsættes af Toldstyrelsens medarbejdere, vil proceduren være den samme efter 9. april.

Hvad ændres fra 9. april?

Fra 9. april skal virksomhederne indgive en ankomstmeddelelse (IE507-meddelelse) til udgangstoldstedet i DMS Eksport. Det gælder for varer, der udpasserer via fly eller skib eller overføres til en forsendelse.

For udenlandske forsendelsesangivelser skal der indgives en ankomstmeddelelse (IE007-meddelelse) til bestemmelsestoldstedet i DMS Forsendelse.

Du skal være opmærksom på følgende:

  • Hvis eksportangivelsen overføres til en forsendelse i DMS, skal eksportangivelsens MRN angives i dataelementet 12 01 001 000, og koden N830 indsættes i dataelementet 12 01 002 000. Oplysningerne angives på varepostniveau, også kaldet Houseconsignment Item Level.

  • Hvis virksomheden starter forsendelsen i det nuværende forsendelsessystem, skal eksportangivelsens MRN og koden 830 angives i rubrikken Transportdokumenter, 44.5.1 og 44.5.2.

  • Er der tale om en udenlandsk eksportangivelse, hvor der er indsat ankomst i DMS Eksport, og angivelsen efterfølgende skal afsluttes i Manifestsystemet, skal eksportangivelsens MRN indgives i afgangsdeklarationen. Her skal man anvende koden for eksportangivelsens MRN, som er angivet i DMS Eksport med kode BDMS, hvis der er tale om en B- eller en C-angivelse, og koden ADMS, hvis der er tale om en A1, A2 eller A3 – en summarisk udpassageangivelse.

Find videovejledninger til DMS Eksport og DMS Forsendelse.

Find skriftlige vejledninger DMS Eksport og DMS Forsendelse.

Find vejledninger til Manifest.

Udenlandske angivelser dateret før 9. april

Udenlandske eksport- og forsendelsesangivelser, som er dateret før 9. april, skal afsluttes i henholdsvis e-Export og det nuværende forsendelsessystem.

Har du spørgsmål?

Læs mere om overgangen til de nye systemer på toldst.dk/dms, eller kontakt Toldstyrelsens Vejledning på telefon 72 22 12 12.