Næsten 11.000 mennesker dør hvert år af sygdomme, der ser ud til at være knyttet til mere og mere kødspisning.
Og Danmark er ét af de 10 lande i verden, der er hårdest ramt.
Sådan lyder konklusionen i et nyt amerikansk studie, der er publiceret i BMJ Global Health.
Stor produktion øger risiko
Fra 2016 til 2018 lå Danmark ifølge studiet i top-10 over lande med den højeste andel af dødsfald som følge af sygdomme, der lader til at skyldes rødt og forarbejdet kød – især tarmkræft, diabetes og hjertekarsygdom.
De 10 lande tegnede sig tilsammen for mere end 7 procent af alle dødsfald, der skyldtes kost med højt indhold af både rødt og forarbejdet kød i verden, konkluderer forskerne.
\ Top-10: 2016-2018
Landene med den højeste andel af dødsfald forårsaget af sygdomme, der øjensynligt skyldes rødt og forarbejdet kød:
1. Holland 2. Bahamas 3. Tonga 4. Danmark 5. Antigua og Barbuda 6. Seychellerne 7. De Forenede Arabiske Emirater 8. Singapore 9. Kroatien og 10. Grækenland.
At Danmark ligger i top-10 har en vis sammenhæng med den store danske kødeksport, lyder det fra Michael Søgaard Jørgensen. Han er lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet og har set på studiet for Videnskab.dk.
»Det giver god mening. For jo mere kød Danmark producerer, jo mere tilgængeligt – og billigt – bliver kød også på hjemmemarkedet,« siger han til Videnskab.dk.
Forskerne bag studiet forklarer den stigende handel med rødt og forarbejdet kød med blandt andet, at folk verden over er blevet rigere.
Den stigende efterspørgsel på og handel med kød går både ud over folkesundheden, lægger beslag på større landarealer og giver større tab af biodiversitet, påpeger forskerne.
Forsker: Eksportlande har moralsk forpligtelse
Kødproducerende lande som Danmark bør tage sin del af ansvaret for den globale folkesundhed på sig, mener Michael Søgaard Jørgensen.
»Når man eksporterer de her produkter, der kan have en sundhedsrisiko, skal man måske tage det lige så alvorligt, som hvis man eksporterer kemikalier.«
»Eksporterende lande skulle have en moralsk forpligtelse til at være klar over, hvordan man kan være med til at påvirke importlandenes sundhedsforhold,« mener han.
\ Nord- og Østeuropa, samt østater særlig ramt
Ifølge forskerne var det især Nord- og Østeuropa, men også i ø-nationerne i Caribien og Oceanien, at man mellem 1993 og 2018 var særligt sårbar over for kostrelaterede sygdomme og dødsfald forbundet med kødimport.
Mens ø-nationerne har svært ved selv at producere kød og derfor importerer, gælder det for europæiske lande som Slovakiet, Litauen og Letland, at regionale handelsaftaler og toldundtagelser fik kødimporten til at accelerere efter medlemsskab af EU 2003-2004.
Ifølge Michael Søgaard Jørgensen bør eksporterende lande som minimum være forpligtede til at sætte sig ind i fakta om sundhedsmyndigheder, informationer, befolkningen, skolerne og sundhed, motion og ernæring i de lande, de eksporterer til.
Forskerne bag studiet konkluderer noget lignende:
»Fremtidige interventioner er nødt til hastigt at integrere sundhedspolitik med landbrugs- og handelspolitikker i et samarbejde mellem ansvarlige eksporterende og importerende lande,« lyder det i studiet.
En anden dansk forsker har dog sine forbehold for studiets konklusioner. Det vender vi tilbage til.
\ Læs mere
Data kommer fra FN’s fødevareorganisation
Studiets data kommer fra FN’s fødevareorganisation, FAO.
Først har forskerne set på kødproduktion – både rødt og forarbejdet kød – og handel fra 1993 til 2018 for 154 lande.
Derefter har de udregnet dødsfald, der kan tilskrives kosten, ved at se på tarmkræft, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme blandt personer over 25 år.
\ Den globale kødhandel 1993-2018
- I den undersøgte periode steg den globale handel med rødt og forarbejdet kød med mere end 148 procent: Fra 10 millioner tons i 1993-1995 til næsten 25 millioner tons i 2016-2018.
- Alt imens antallet af eksporterende lande faldt fra 33 i 1993-1995 til 26 i 2016-2018, steg antallet af importerende lande fra 121 til 128 i samme periode.
- Såkaldt udviklede lande i Europa stod for halvdelen af eksporten af rødt og forarbejdet kød i både 1993-1995 og 2016-2018.
Lande i Sydamerika, for eksempel Brasilien, Argentina og Paraguay, stod for næsten 10 procent i 2016-2018. En stigning fra 5 procent i 1993-1995. - Udviklingslande øgede deres kødimport med 342,5 procent: Fra 2 millioner tons i 1993-1995 til næsten 9 millioner tons i 2016-2018.
- Udviklede lande fordoblede i samme periode deres kødimport fra 8 millioner tons til 16 millioner tons.
Kilde: FN’s Fødevarerorganisation, FAO
Studie: 313.000 tabte leveår
På samme tid som den globale handel med rødt og forarbejdet kød steg, steg antallet af kostrelaterede sygdomme i størstedelen af de 154 lande også.
Derfor mener forskerne bag undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem handlen med rødt og forarbejdet kød og stigningen i kostrelaterede sygdomme.
Forskerne vurderer, at stigningen i verdenshandlen med rødt og forarbejdet kød førte til i alt 10.898 dødsfald i perioden 2016-2018.
Det er en stigning på næsten 75 procent sammenlignet med tal fra 1993-1995.
»Antallet af tabte leveår fra sygdom og tidlig død relateret til kødhandelen, såkaldte DALYs, eller ‘disability-adjusted life years’, steg i samme periode fra cirka 165.000 til 313.000,« bemærker Michael Søgaard Jørgensen.
Metode giver grund til forbehold
Studiet er dog lavet sådan, at det er umuligt at fastslå en sikker sammenhæng mellem kødimport og -eksport og sygdom og død.
Det fortæller Morten Arendt Rasmussen, der er lektor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
Et såkaldt observationsstudie (se faktaboks) kan kun vise, at faktorer optræder på samme tid; ikke at de er direkte forbundne.
Derfor skal vi se studiet gennem en »kritisk lup« mener han og giver et eksempel:
»Alle fænomener, som ændres over tid, vil fremstå associeret. Således er gennemsnitlig levetid, hestevogn til transport og global temperatur associeret, men nok ikke årsagsammenhængende.«
Det diskvalificerer ikke i sig selv resultaterne, men det er en god idé at være kritisk, påpeger han.
\ Observationsstudier og lodtrækningsstudier
- Observationsstudie: Forskerne følger studiets deltagere over tid og analyserer, hvordan de ser ud til at blive påvirket af det undersøgte; for eksempel hvordan handlen med rødt og forarbejdet kød falder sammen med udviklingen af kostrelaterede sygdomme.
- Lodtrækningsstudie: Forskerne går i lodtrækningsstudier aktivt ind og påvirker forholdene hos de mennesker, de undersøger. Derfor kaldes de også for interventionsstudier.
I det her tilfælde er det dog ikke etisk muligt at bede én gruppe om at spise rødt og forarbejdet kød og en anden gruppe om ikke at gøre det for at blive klogere på, hvordan det påvirker risikoen for at udvikle kostrelaterede sygdomme.
»Det er for så vidt kendt fra en række studier, at kød – og rødt kød i særdeleshed – kan promovere dårligt helbred. Især ved højt indtag.«
»Men det mest interessante her er, at netop importeret kød ser ud til at være associeret til sygdom. Det er nyt, men også en konklusion, som er behæftet med nogle stærke og til dels tvivlsomme antagelser,« mener Morten Arendt Rasmussen.
Omlægning af landbrug
Når det er sagt, er det alligevel relevant at tale om en løsning på problemet.
\ Red Verden
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
For rødt og forarbejdet kød fører ikke bare muligvis til kostrelaterede sygdomme. Produktionen går også ud over klima og miljø.
En løsning vil være at omlægge landbruget.
»Det er helt klart,« mener Michael Søgaard Jørgensen og tilføjer:
»Der er ingen tvivl om, at producerer vi mindre kød og flere plantebaserede fødevarer, bruger vi mindre areal til at lave foder, og der bliver mere plads til skovrejsning og vild natur.«
»Det vil ikke bare være sundere; vi får de samme proteiner, men mindre mættet fedt. Det vil også være en klima-, biodiversitets- og sundhedsfordel,« siger han.
