Med kameraer i fire klimastier overvåges grisenes tilvækst løbende, den manuelle vejning af grisene kan undværes, og det fulde vækstpotentiale udnyttes.
Jacob Søgaard Buus på 30 år er driftsleder hos MB Landbrug, hvor han har fulgt dataflowet fra ProGrow kameraerne i 1,5 år. MB landbrug driver en fulline produktion med 500 søer og en årlig produktion af 17.000 slagtesvin ved Nibe.