Kommentar

God dyrkningsjord skal ikke bruges på solceller – vi har brug for en helhedsorienteret plan

Det ligner en fødevarekrise, når man ser forventningen om, at Sydeuropa vil miste sin landbrugsjord i fremtiden. Men Norden vil vinde den, og det kalder på en ny organisering af arealerne – og det skal ske i samspil med løsningen af andre kriser
»Vi skal huske, at arealernes værdi som investeringsobjekt bliver ødelagt, hvis kampen mellem forskellige arealinteresser får lov at rase,« skriver Helga Grønnegaard og Søren Møller i denne kommentar.

»Vi skal huske, at arealernes værdi som investeringsobjekt bliver ødelagt, hvis kampen mellem forskellige arealinteresser får lov at rase,« skriver Helga Grønnegaard og Søren Møller i denne kommentar.

Casper Dalhoff

Debat
18. juli 2022

Hvem skal producere fremtidens fødevarer?

Det er et spørgsmål, som ikke kun handler om den akutte situation i Ukraine. Europas tredjefolkerigeste land, Italien, har nemlig om bare en generation tabt store dele af sin landbrugsproduktion til klimaforandringerne. De vesteuropæiske lande bliver derimod vindere af de bedste dyrkningsforudsætninger i et ændret klima. De dramatiske forskydninger kræver, at vi indretter arealanvendelsen derefter.

For nylig skrev Information om situationen i Norditalien, som er ramt af den værste tørke i syv årtier. Rekordtørke og ekstrem varme truer vandforsyningen og fødevareproduktionen i Italien.

Det fremgår af artiklen, at de voldsomme klimaændringer har store konsekvenser for landbrugsproduktionen. Landbrugsorganisationen Coldiretti vurderer, at landbrug i den nordlige del af Italien ved Po-sletten i år vil miste indkomst på over to milliarder euro på grund af en fejlslagen høst, og fordi 30 procent af hele Italiens landbrugsproduktion nu er truet på grund af tørken.

Jordpriserne mellem Nord- og Sydeuropa forskydes

Effekterne af klimaforandringerne rammer forskelligt. Det Europæiske Miljøagentur har kortlagt konsekvenserne af klimaforandringerne for landbrug i Europa.

I perioden 2071-2100 vil jordpriserne i Sydeuropa generelt falde ni procent i værdi, mens jordpriserne i Vesteuropa omvendt vil stige med otte procent, når man sammenligner med perioden 1961-1990.

I nogle regioner i Sydeuropa vil jordpriserne falde hele 80 procent eller mere. To tredjedele af det samlede tab af jordpriser i Europa vil kunne henføres til netop Italien. Omvendt vil den største vækst i jordpriserne finde sted i Norden, primært i Sverige, hvor jordpriserne i det meste af landet vil stige med 60 procent. I Danmark vil jordpriserne stige med 20-40 procent.

Vi må derfor forvente, at Norden bliver en region med en biomasseproduktion, som andre regioner bliver afhængige af – i endnu højere grad, end det allerede er tilfældet. I dag står de nordiske landes tømmerproduktion allerede for 50 procent af den samlede europæiske tømmerproduktion. Mere end 60 procent af det danske landareal udnyttes til landbrug, og EU-27 er den største aftager for den danske føde- og drikkevareeksport og tegner for 55 procent af den samlede eksport.

Plan for fremtidens jordbrug

I de nordiske lande står vi over for en udfordrende opgave, hvor vi vil være bedst rustet, hvis vi planlægger vores arealanvendelse med afsæt i, at de løsninger, der skal virke akut i 2030 og i 2050, også skal bringe os videre til 2070.

Løsninger på en fødevare- og energiforsyningskrise, en klimakrise og en biodiversitetskrise er alle arealkrævende, og det påvirker selvfølgelig den måde, vi bruger arealerne på. Men alt for ofte håndteres kriserne hver for sig, og dermed risikerer krisernes kamp om arealerne at forsinke løsningerne. Vi bør have blik for, at arealerne kan bidrage til at løse alle udfordringerne samlet, og at det kun kan lade sig gøre, hvis vi planlægger og afvejer anvendelsen nøje.

I 2017 opgjorde OECD den økonomiske betydning af vores arealer som »umådelig vigtig«. OECD vurderede, at værdien af arealer med bygninger er omtrent syv gange større end værdien af alle øvrige aktiver i verden tilsammen, og at politik for arealanvendelse derfor spiller en afgørende rolle i fastsættelsen af land- og ejendomspriser.

Vi skal huske, at arealernes værdi som investeringsobjekt bliver ødelagt, hvis kampen mellem forskellige arealinteresser får lov at rase og dermed reducere investeringssikkerheden. Det sker for eksempel, hvis god dyrkningsjord anvendes til solceller, eller hvis velegnede områder til solceller ikke understøttes af et energinet til at aftage strømmen.

Det skal vi derfor være opmærksomme på, når virksomheder, fonde og pensionsselskaber i disse år udviser stor interesse for at opkøbe arealer til skov, landbrug eller natur med henblik på enten at kunne anvende CO₂-optaget i deres klimaregnskab eller opnå gevinster for naturen i samfundskontrakten. De driver udviklingen af nye forretningsmodeller, hvor beskyttelse af klima og natur bliver et afgørende parameter for at skabe markedsværdi.

Hvis vi lader os styre af akutte og snævre dagsordener, så risikerer vi at bruge arealerne forkert. Når der er krig i Ukraine, betyder det ikke, at vi udelukkende skal producere fødevarer og sætte klima og natur på pause. Vigtigheden af helhedsorienteret planlægning er undervurderet. Det er løsninger for den samlede pakke, der skaber stabilitet, fødevareproduktion og grønne kapitalsystemer – i dag og i årtier frem.

Følg disse emner på mail
Jeppe Theodor Lindholm

At opstille solcelleanlæg på landbrugsjord er fuldstændig vanvittig og tjener kun kommercielle interesser. Landbrugsjord er enormt kostbar. Enten i form af dyrkning af fødevare eller som udlægning af natur- og skovområder. Men IKKE solcelleanlæg.

Og jo vi skal have solcelleanlæg. Men det skal være på tagene af industribygninger. Her findes der en enorm kvadratmeter masse med tage velegnet til at installere solceller på. Det kan selvfølgelig også ske på bygninger til beboelse. Og så kan der installeres solcelleanlæg i et bælter langs motorveje. Her falder der næsten ikke op.

Men at opfører de her solcelleanlæg på landbrugsjord er endnu en forhastet og komplet unødvendig løsning. Gør dog nu tingene ordentlig. Bare én gang for søren da.

Vi skal have en verden for natur og mennesker. ikke maskiner.

Naja Abelsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Carl S. Rasmussen, Christian de Thurah, Søren Lind, Lars Jørgensen, Alan Frederiksen, Lillian Larsen og Klaus Ipsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Helga Grønnegaard & Søren Møller

"Vigtigheden af helhedsorienteret planlægning er undervurderet."

Helt enig! Man bør også med enhver løsning der foreslås se på, hvordan den vil fungere i global målestok. F.eks.: Har vi grundstoffer nok til at erstatte en milliard fossilt drevne biler med elbiler (nej) og hvis vi ikke har det, er der så nogle biler der vigtigere i systemet end andre (ja)?

I bruger begrebet "værdi" adskillige gange. I nævner også begreber som et "investeringsobjekt". Hvad er værdi? Seriøst! Skal vi "investere" os til en bedre fremtid? Vi er blevet rige på papiret, men papiret har ingen indbygget værdi. Det har dyrkbar jord derimod. Man kunne prøve at spørge sig selv, om man ville være villig til at sælge ens overlevelse her og nu for penge? "Hvor mange penge skulle du have for at vi tog resten af din levetid fra dig lige nu?". Det er det man kalder en "sobering thought".

Sidst men ikke mindst. Halvdelen af Jordens landjord er nu brugt til landbrug. På det punkt er Danmark kun lidt foran. Samtidig bruger vi 1/3 af al den energi vi bruger globalt til at producere og distribuere fødevarer til 8 milliarder mennesker. Ca. 10% af dem er underernæret eller sulter.

At bruge landbrugsjord til at sætte solceller op ville svare til at bruge arealerne på at lave bioetanol, men man skal ikke undervurdere, at hvis ikke vi brugte så enorme mængder energi på produktion og distribution af fødevarer som vi gør, så ville langt flere mangle føde. Ergo skal en del af en "helhedsorienteret planlægning" inkludere en løsning på energiproblemet.

Kernekraft fylder relativt lidt i landskabet, men der findes ikke uran nok til at det er en løsning i større målestok. Pt rækker uran reserven i ca. 80 år endnu, med det nuværende forbrug af uran, som dækker få procent af det globale energiforbrug. Hvis vi skalerede op til mere kernekraft ville uran reserven være væk alt for hurtigt til at det er en løsning. Kernekraft kan bruges til at lappe huller i forsyningen fra. f.eks. vindmøller, men det er ikke en løsning.

Tilsvarende: Hvis vi ville erstatte vores nuværende brutto energiforbrug globalt med vindmøller, så svarer det til at bygge så mange 300 meter høje vindmøller, at de side om side uden afstand imellem, ville kunne nå ca. 10 gange rundt om ækvator. Det er heller ikke nogen realistisk løsning.

Vi har heller ikke fået skiftet alle de maskiner i landbruget, som kører på fossil energi ud med noget andet. Hvad skal traktorer, mejetærskere og lastbiler i fremtiden køre på? El? Brint? Bioetanol? Biodiesel?

Christian de Thurah

Solceller er i det hele taget ikke entydigt “grønne”.
For det første kræver de de fleste typer megen energi at producere, og hvis den energi ikke er “grøn”, kan det tage længere end solcellens forventede levetid at opnå en positiv klimaeffekt. Da en stor del af de solceller, vi bruger, er produceret i Kina, er det derfor tvivlsomt, hvor grønne de er.
For det andet udleder produktionen af solceller, så vidt jeg forstår, andre og langt skadeligere drivhusgasser end CO2.
For det tredje bidrager selve det, at vi tilbageholder en del af solens lys og omdanner den til strøm, et bidrag til den atmosfæriske opvarmning.

Morten Balling

@Christian de Thurah

I lang tid har det også været sådan at en solcelle med tilstrækkeligt høj kvanteeffektivitet kræver at man bruger fosfor, ligesom et effektivt batteri stadig kræver litium (Spændingsrækken). Her er problemet måske ikke så meget den mængde fosfor man bruger, men derimod at fosfor sandsynligvis bliver et grundstof vi kommer til at mangle indenfor overskuelig fremtid (så stiger "prisen"), og det vil gøre at produktion af el fra solceller bliver tilsvarende "dyrere". Samtidig bruger vi pt. fosforen til gødning, som hæver arealudbyttet.

Vindmøller kræver også enorme mængder energi og andre ressourcer når der skal bygges så mange af dem, som vi drømmer om. Bare den mængde beton der skal bruges er anseelig, og når vi evt. får bygget en masse møller, så skal strømmen ud til der, hvor den skal bruges. Det skal foregå via kabler lavet af kobber, og det har vi heller ikke for meget af. I møllens generator skal der bruges neodymium, som allerede betragtes som en problematisk "mangelvare" til alle de elmotorer vi skal lave til bilerne. Osv.

Den energi vi tilbageholder bidrager ikke til den globale temperatur når den "tibageholdes" i f.eks. et batteri. Det er først når energien "bruges" (omdannes til varme) at temperaturen stiger. Den energi som afgives herved er i form af varme, og det er ikke meget anderledes end at brænde olie. Varme udstråles til rummet omkring Jorden. Den primære årsag til den globale opvarmning er at varmeudstrålingen dæmpes af drivhusgasser i atmosfæren.

Den vigtigste lov i fysikken er Termodynamikkens 2. lov, men når man vil regne på energibalancer i systemer, er det den 1. lov som styrer hårdt :)

Naja Abelsen, Rolf Andersen, Christian de Thurah og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Morten Balling
Hvad er egentlig dit bud på samfundsindretning i fremtiden (den korte bane) ift energi, klima og miljø, sådan groft skitseret?
Jeg spørger af nysgerrighed. Jeg ved godt du flere gange har skrevet at det er for sent, for lidt og for uorganiseret.
Men hvis nu du fik lov at bestemme ud fra din viden og fornuft, hvordan ville du så strikke samfundet sammen?

Christian de Thurah

Morten Balling
Helt enig. Det, jeg mente var netop, at den strøm, vi producerer fra solcellerne, før eller siden ender som varme.
Det er, som om man i klimadebatten netop ser bort fra termodynamikken og glemmer, at der ikke er noget, der hedder “ en gratis frokost”.

Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Ja, jeg har også ofte spøgt med, at jeg gerne ville have at i andre valgte mig til at være kejser for planeten. Det tankeeksperiment er "sundt" en gang imellem. Hvad ville du gøre, hvis du i morgen kunne bestemme alting?

Den første tanke man bør gøre sig i den situation, er at lytte på det gamle Feynman citat "I'm smart enough to know I'm dumb". Det ville jeg starte med at brodere i korssting, og så ville jeg hænge det op, så jeg kunne se det.

Derpå ville jeg prøve at se på begrebet værdi. Hvad er det vi sætter pris på? "Komfort" ville min gode ven sige, men hvad med overlevelse? Er den ikke vigtigere for langt de fleste mennesker. Det budskab ville jeg først prøve at trænge igennem med.

Så ville jeg, helt nytteetisk (i mangel af bedre), se på hvordan vi kunne sikre overlevelse for så mange mennesker som muligt. Jeg tror ikke længere på at "redde planeten". Den har vi allerede lavet om til en stor "madmaskine", så indtil vi fik befolkningstallet ned (og det tager lang tid, hvis det skal være ublodigt), så ville fødevaresikkerhed være mit primære mål. Det er ikke kun et spørsmål om at sikre produktion af føde ved at pløje igennem. F.eks. kræver det enorme mængder energi.

Energi er nøglen til løsningen på mange problemer. Helt basalt tror jeg (min "religion") på naturvidenskaben, og dermed på termodynamikken. Det skal ikke forstås sådan at Universet følger de regler fysikere skriver ned i nogen bøger. Det er omvendt. Vi prøver at beskrive naturen med modeller, for at forstå den, så f.eks. ville det være smart at lære alle noget om den del af videnskaben vi kalder "økologi". Bare "the basics", så alle finder det ligeså naturligt at tænke over økologi i det daglige, som at de ved at de skal huske at drikke "vand" for at undgå at at dø af tørst.

Problemet med energien kan vi ikke løse, så vi får samme mængde brugbar energi som vi har nu med olie kul og gas. Derfor skal det planlægges, hvordan vi "bruger" energi, og der vil være en del energiforbrug jeg ville "forbyde". Energien vi har tilbage i de fossile reserver skulle bruges på at bygge systemet om, så længe det var muligt. Det er det ikke længere, hvis først al olien er brugt til at køre ungerne til fodbold i en dejlig SUV. Og: At bygge systemet om, ville være hårdt for klimaet, fordi den proces ville frigive enorme mængder CO2.

Jeg ville også indføre en global valuta, for bytteøkonomi er ikke praktisk mulig i en Verden med 8 milliarder mennesker. Min nye valuta skulle være bundet til en reserve, ligesom den gamle guldreserve, men i stedet for guld, ville jeg vurdere planeten (dens indbyggede værdi i form af vitale ressourcer rent biofysisk), ud fra tanken at ingen ville sælge resten af deres liv for papirpenge. Vi kunne sige at værdien af Jorden i dag er lig med en enhed af min valuta (~100%), og hvis vi så bruger løs af ressourcerne uden at de gendannes, så skulle der destrueres valuta. Omvendt kunne man trykke flere penge, når planeten vitterligt blev mere værd, altså i de situationer, hvor vi fik forbruget ned under hvad der genskabes.

Dér ville jeg starte, men jeg har ikke lyst til at i vælger mig, for jeg ved som sagt nok om mig selv til at vide, at når jeg vågnede som kejser, så ville alle disse "smukke tanker" hurtigt blive erstattet af min grådighed, præcis som alle andre i samme situation.

Her er det så jeg kommer til at tænke på en AI. Den er sikkert ikke "bevidst", men bevis at du eller jeg er det? Til gengæld er den nået et niveau af kunstig intelligens, blot ved at prøve at gætte, hvad der lyder "fornuftigt", at den efterhånden kan snyde mig, bla. fordi den lyder, som om den har "tænkt" mere over nogle af de store spørgsmål end de fleste mennesker har. Og igen: Hvad vil det sige når du og jeg tænker?

https://youtu.be/xvNvj7ku5pY

Der er ingen tvivl om at en AI ville kunne komme med mere gennemarbejdede løsninger end mennesker. Spørgsmålet er, hvad vi ville sige til at udnævne den som kejser, og det første den derpå sagde var: "Afliv halvdelen af Jordens befolkning". Jeg mener, hvis vi vidste den havde ret, ville vi så stadig ikke mene at lige dér vidste vi altså noget om moral den ikke gjorde?

Moral er det vi har diskuteret siden de ældste filosofer, uden at nogen reelt har kunnet komme begrebet nærmere end Kant's "Selvfølgelighed": Det er kun ok at gøre noget, hvis det også er ok at andre gør det samme. Den kunne man også brodere og hænge op. I det daglige misforstås den som værende: "Det er ok at jeg gør det, når alle andre også gør". Det er ikke det samme. Man kan ikke bare forudsætte at det alle andre gør er ok.

TL/DR: Start med bruge den energi vi har tilbage til at bygge systemet om. Ellers er det for sent, og det er en af de ting som er nemt at forstå, uden alt for meget matematik.

Naja Abelsen, Flemming Berger og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jojo, Balling,
du er også smart nok til at undgå nogle af de mere kildne spørgsmål, som f.eks hvordan man (ublodigt) nedbringer befolkningstallet; om det industrielt funderede arbejdsmarkedet kan bestå og; hvordan du vil få et globalt samarbejde - f.eks om valuta - op og stå og med vedholdende opbakning. :D
Nå, det er sommetider rart her i kritikerfora at læse lidt om folks tanker og forestillinger, hvis de nu kunne bestemme.

Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Hov hov!

Jeg tror ikke på at det er muligt at nedbringe befolkningstallet på en "moralsk" forsvarlig måde. Jeg køber også Kant's selvfølgelighed. Derfor konkluderer jeg at det ikke er en del af løsningen at vi blodigt udrydder halvdelen af Jordens befolkning. Man kunne jo klassisk spørge hvem der skulle vige pladsen.

Jeg er ikke tilhænger af den økonomi vi har her på kloden, men jeg har i et stykke tid valgt (det er komfortabelt) at betragte planeten på afstand. Udover komfortne i at komme væk fra planeten på den måde, giver det fordelen at man til dels kan frakoble de egoistiske behov, mens man prøver at tænke. Jeg er relativt ligeglad med min egen overlevelse efterhånden. Jeg er "gammel", men jeg er seriøst bekymret for alle dem som ikke er "gamle". Ift. økonomien, er den ikke noget mennesker har opfundet. Vi opdagede formentlig mere, hvordan andre arter i naturen udvekslede ressourcer (f.eks. symbiose), og så var der ham John Law, som opfandt papirpenge.

https://youtu.be/diEVmQZ1QfM

Ift. til opbakningen til mine idéer: Det er der hvor min sorte garde kommer på banen ;)

Som sagt: Jeg påstår ikke at have en løsning. Jeg påpeger mangler i de løsninger som andre kommer med. Det har jeg vist også været forbi før: Hvis jeg opdager at din cykel er punkteret, forventer du så også at det er mig der skal lappe den? Hvis du tror det ligger "vrangforestillingen" ikke hos mig... Du kunne til gengæld godt få mig til at forklare dig, at det var smart at finde grunden til punkteringen, før du satte dækket på cyklen igen. "Ej altså, nu er punkteret IGEN!"

Så langt så godt. Jeg er dog ikke bange for de kildne spørgsmål. Det er bla. derfor jeg ikke er "rig".

Naja Abelsen, Lise Lotte Rahbek og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg driller bare, Balling, for jeg har ingen svar. Jeg kan bare konstatere, at jeg stadig lever og derfor må jeg have enelleranden form for håb.

Morten Balling

Lige en tilføjelse til ovenstående om værdi:

Ligesom man kan gøre Jordens værdi op i ressourcer (nytteværdi er et andet ord for tant og fjas), kunne man også sætte værdien af en global valuta ud fra det nuværende befolkningstal.

Jeg udfordrer alle til at finde noget der repræsenterer en større "værdi" for dem selv end deres overlevelse (resten af deres liv). Det er et godt udgangspunkt, hvis det nogensinde skal lykkes for os at forstå hvad værdi vitterlig er for noget.

Når man normalt taler om valuta (penge), så startede det som sagt (skrevet) med John Law. Det endte som alle andre pyramidespil i en boble og et brag. Hvis man tror på nogle af de mere solide aksiomer i økonomien (f.eks. udbud/efterspørgsel), så er vækstøkonomi et tilsvarende "pyramidespil", og de ender som bekendt med et bang.

Bytteøkonomi ikke er en option i nutidens Verden. Det kunne til dels fungere da vi levede som samlere og jægere, hvis man kunne skylde til hinanden, men når 8 milliarder skal skylde på kryds og tværs, så skal der et værdilager på banen og det er ikke nødvendigvis dårligt i form af f.eks. mønter og sedler. Problemet er at værdilageret er blevet langt større end det det repræsenterer, værende systemets (Jordens værdi for mennesker). Se f.eks. fractional banking. Eller: Hvis vi har brugt f.eks. halvdelen af alt det vi havde, og er blevet fem gange så mange til at dele det der er, er vi så (gennemsnit eller median efter eget valg) blevet rigere eller fattigere some helhed, altså den helhed vores valutaer samlet skulle have fundament i? Hvis vi er blevet fattigere fordi medianen ejer mindre (>10 gange mindre), hvorfor stiger det globale BNP så stort set eksonentielt? Det gør det, fordi: Forbrug af ressourcer, vækst og renter.

At bruge det man har så der ikke er noget tilbage er ikke det samme som at man bliver rig. Man bliver fattig, og det man opnår undervejs er komfort på ens efterkommeres vegne. Ikke at jeg nødvendigvis kan komme med et argument for at egoisme er noget "dårligt" for den enkelte, men man er naiv, hvis man tror at det ikke har konsekvenser, når de andre opdager at man er egoist. Og så er der ham Kant, som er svær at komme udenom, hvis vi skal tro på en form for social kontrakt. Den kontrakt skal gælde for alle, hvis jeg skal skrive under.

Hvis vi i stedet definerede en global valuta, og satte dens værdi til én nu her i dag, og så lod pengemængden stige og falde med antallet af levende mennesker på planeten, så ville økonomi og økologi begynde at lyde endnu mere som det samme ord,. end de gør i forvejen.

I praksis vil en valutta med en samlet værdi på én blot være en normaliseret værdi. så den kan man gange med en given låst konstant, hvis man bedre kan lide at der står 100 på sedlerne i stedet for 0,000000...1

Det "smarte" ved at vælge antal levende på et givent tidspunkt, og sætte Jordens værdi ud fra det antal er at menneskeheden ville være tilbøjelige til at prøve at maksimere værdien, og derved prøve at maksimere befolkningstallet, hvilket formentlig ville resultere i et globalt kollaps under alle omstændigheder. Dog ville der være mere overfyldt på dækket, når Titatinic gik til bunds.

Det er paradokset i "min værditeori". Hvordan man tøjler vores grådighed. Mon ikke det kunne tænkes ind i systemets funktion? Alternativet er før eller siden bytteøkonomi. Det lyder sikkert hyggeligt nok, men det er upraktisk at "købe" et æble, hvis du kun har et æsel.

Naja Abelsen, Flemming Berger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Naja Abelsen

Vi bliver jo nødt til at have rationering, hvis ikke ligefrem forbud mod overforbrug for den enkelte. Både af materiel og energimæssig art. Parret med en større grad af selvforsyning, men hvordan dette lige løses i millionbyerne aner jeg ikke!

Og selvom det er ret desperat, kunne det jo være nødvendigt med en global etbarnspolitik? Og i al fald har en del unge mennesker heldigvis lugtet lunten og afstår fra at skabe nye mennesker, enten af instinkt og/eller sund overvejelse, eller slet og ret frustration med tingenes tilstand. Nogle få lader sig endda sterilisere!
Det ville hurtigere nedbringe vores antal uden blodighed. Og selvfølgelig skal prævention være aldeles gratis og tilgængeligt for alle klodens folk, INKL. i de lande, hvor religionen (stadig får "lov") forbyder brug af prævention. Rimelig simpelt i tanken, i praksis ved jeg jo godt, hvor elendigt det kunne udmøntes for den enkelte familie i Kina.

Lise Lotte Rahbek

Naja Abelsen
Så længe der ikke er nogen pensionsordninger eller socialt sikkerhedsnet i et massivt antal lande,
så længe vil de blive ved med at få mange børn i håbet om, at nogle af dem kan forsørge familien, når de ikke længere selv kan.

Christian de Thurah

Et af problemerne med overbefolkning er, at søger man at løse det ved børnebegrænsning (samtidig med, at sundhedsvæsnet bliver dygtigere til at sørge for, at vi alle lever længere), ender man med en helt skæv demografi, hvor et stadigt mindre antal unge mennesker skal forsørge et stadigt større antal gamle.
I Kina viste etbarnspolitikken sig også at give en anden form for demografisk skævhed: Når man kun måtte få et barn, så skulle det være en dreng.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis