Baggrund
Læsetid: 6 min.

Forsker: DJØF-udvalg har for lidt fokus på det politiske pres på den menige embedsmand

Anbefalingerne fra DJØF’s såkaldte Dybvad-udvalg handler for meget om toppen af embedsværket og for lidt om de mange embedsmænd længere nede i hierarkiet, mener ekspert
Dybvad-rapporten om embedsværket blev fredag debatteret på Christiansborg, blandt deltagerne var Karsten Lauritzen og Bjarne Corydon (fra højre af).

Dybvad-rapporten om embedsværket blev fredag debatteret på Christiansborg, blandt deltagerne var Karsten Lauritzen og Bjarne Corydon (fra højre af).

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Indland
7. marts 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Embedsmænd bliver udsat for et politisk pres, der udfordrer dem på fagligheden.

Det konkluderer det såkaldte Dybvad-udvalg i deres undersøgelse, hvor de har stillet tusindvis af embedsmænd en række spørgsmål om, hvordan de oplever arbejdspres, politisk pres og forholdet til de klassiske embedsmandspligter om lovlighed og sandhed.

Men selve undersøgelsen er både i sit design og anbefalinger meget fokuseret på, hvad der sker i toppen af embedsapparatet, mens udfordringerne og løsningerne for de menige embedsfolk, der oplever at blive udfordret på fagligheden, ikke får meget opmærksomhed.

Det mener Carina Saxlund Bischoff, der er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og har forsket i det politiske pres på embedsmænd.

»Det er en stor udfordring i undersøgelsen, at den er så ledelsesfokuseret. Men det er måske ikke så underligt, når man ser på sammensætningen af udvalget,« siger lektoren, der understreger, at hun overordnet finder undersøgelsen god og grundig.

I udvalget sidder blandt andet tre tidligere departementschefer, to tidligere ministre, mediefolk og to forskere, hvoraf den ene specifikt har forsket med udgangspunkt i departementschefer. Ingen embedsmænd længere nede i systemet er repræsenteret.

Graver ikke dybt nok

»Det undrer mig, at DJØF ikke sætter nogle mellemledere eller tillidsrepræsentanter ind i udvalget. Jeg ved godt, at det er hierarkisk styrede organisationer, og at vi derfor bør interesse os for, hvad der sker i toppen. Men de ender med ikke at grave dybere ned i, hvad der sker længere nede i embedsværket, hverken i undersøgelsen eller i deres anbefalinger,« siger Carina Saxlund Bischoff.

Skævvridningen kan man ifølge Carina Saxlund Bischoff se i anbefalingerne om, at der i fremtiden bør tages referater fra de centrale regeringsudvalg, fokus på skriftlige notater om lovlighed i beslutninger samt chefernes ansættelsesretslige forhold.

»Det er alt sammen fornuftigt, men jeg savner nogle overvejelser om, hvordan man kan håndtere udfordringer af normerne længere nede i systemet. Hvis man skal møde udfordringerne, er det vigtigt at ændre praksis i toppen, men også vigtigt at embedsmænd på lavere niveauer får redskaber, der kan hjælpe dem, når de oplever sig presset til at gå på kompromis med lovlighed, sandhed og faglighed. Der skal være checks and balances flere steder i systemet, hvis det skal virke.«

Selve undersøgelsen i Dybvad-udvalgets rapport består af en spørgeskemaundersøgelse, hvor mange tusinde menige embedsfolk bliver hørt. Derudover er der kvalitative interview, men her er der kun 16, der ikke er ledere, og de interview er lavet i fokusgrupper, ikke som enkeltmandsinterview.

»Det var ellers her, at vi kunne få noget mere viden om, hvad der sker hos de embedsmænd, der modtager ordrerne. Hvad oplever de, og hvad k

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis