Mange kvægbrugere gør en indsats for at bremse smitten ved ”hoveddøren” til malkekvægsbesætningen. Men der er også mange, som løber en stor risiko for at invitere smitten indenfor, viser en undersøgelse blandt mælkeproducenter.
Listen er lang over folk, der besøger en kvægbedrift og ofte kommer direkte fra en anden besætning. F.eks. håndværkere, servicemedarbejdere, vognmænd, inseminører og dyrlæger. Derfor er forholdene, når de ankommer, vigtige brikker i bedriftens smittebeskyttelse.
Men hvor gode er de danske kvægbrugere til at dæmme op for smitten, når der kommer folk til bedriften? Det har projektgruppen ”Tag smitten ved hornene” set på i en spørgeundersøgelse, som godt 500 mælkeproducenter har besvaret.
Her er et udpluk af resultatet fra spørgeundersøgelsen blandt 500 mælkeproducenter:
Første skridt til god smittebeskyttelse er at gøre det tydeligt for besøgende hvilken indgang til bedriften, de skal benytte, så de ikke kører rundt og leder eller går ind i stalden for at spørge. Her svarer godt halvdelen af de adspurgte (53 %), at de har tydelig skiltning. Hører du til blandt dem, der endnu ikke har fået sat et skilt op, så bestil et indgangsskilt i f.eks. VikingDanmarks VikShop
Et godt forrum er en effektiv mulighed for at forhindre besøgende i at tage smitte med ind til dyrene.
Desværre er det kun godt og vel halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen, der svarer ja til, at de har et forrum – mere nøjagtigt 54 %. Det er ellers i forrummet, der er gode muligheder for at dæmme op for smitten med bl.a. skiftetøj, skiftestøvler og håndvask.
Se videoen: Sådan gør du bedriftens forrum til en effektiv smittebarriere
Når man ser på, hvor mange der stiller skiftestøvler til rådighed for de besøgende, ser det bedre ud. Her svarer næsten to tredjedele bekræftende – nemlig 74 %. Blandt dem, som ikke har ekstra støvler, svarer mange, at de besøgende benytter engangsovertræk til deres fodtøj. En del erkender dog også, at de har intentionen om at anskaffe ekstra støvler, men at de kun er nået til tanken.
Hvad angår skiftetøj er det knap halvdelen af de adspurgte, der kan tilbyde det til deres besøgende. For både støvler og skiftetøj er det værd at huske på, at bare en enkelt klat gødning fra en anden besætning er nok til at bringe f.eks. salmonella ind i stalden.
Spørger man hvem af de besøgende, som landmændene betragter som den største smitterisiko, kommer dyrlægen og inseminøren ind på en klar første og andenplads. Det er med den primære begrundelse, at det er dem, der har direkte kontakt med dyrene. På tredjepladsen kommer vognmænd, og på fjerdepladsen kommer klovbeskæreren.
Dyrlæge Betina Tvistholm, SEGES Innovation, ser med fortrøstning på undersøgelsens resultater.
”Vi kan konstatere, at mange kvægbrugere er godt i gang med at gøre besætningens forrum til en god barriere mod smitte udefra. Men vi må også erkende, at mange har mulighed for at gøre det endnu bedre,” forklarer Betina Tvistholm.
Hun opfordrer derfor til, at man tjekker op på bedriftens forrum og ser, hvor man evt. kan gøre det bedre.
”Tag også en snak med dine besøgende om smittebeskyttelsesrutiner, så de ved, præcis hvad du som landmand forventer, når de besøger din bedrift,” lyder det fra Betina Tvistholm.
Resultaterne fra undersøgelsen skal bruges til at sætte ekstra fokus på, hvor landmændene kan forbedre deres smittebeskyttelse.
Tag smitten ved hornene er et samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, VikingDanmark, Boehringer Ingelheim, DLBR og SEGES Innovation.
Emneord
