Hvorfor er det så svært at afgøre, om dansk landbrug er verdens mest klimavenlige?
-
Dansk landbrug er særligt gode til at producere fødevarer med lav klimabelastning, lyder det igen og igen fra politikere fra den borgerlige fløj
-
Men det er faktisk ikke så let at afgøre. Der er nemlig flere måder at opgøre og sammenligne landbrugets klimaaftryk på, og i alle tilfælde er der en vis usikkerhed forbundet med metoderne
-
Ifølge forskere ligger Danmark dog i den gode ende, når man ser ud over kloden. Men hvordan vi placerer os i forhold til landene i den gode ende, er ikke til at sige
Det er et argument, der gerne føres frem af politikere fra den blå side af Folketinget, når talen falder på landbrug og klima: Dansk landbrugs produktion af fødevarer belaster klimaet mindre end de fleste af verdens landbrug.
Og således var valgkampen heller ikke mange timer gammel, før den ene blå partileder efter den anden fremhævede dansk landbrug i debat på TV 2 og DR.
“Man producerer nu engang fødevarer mere klimabelastende i stort set alle andre egne af verden end i Danmark,” sagde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.
“Vi har et landbrug, der producerer fødevarer med et af verdens laveste aftryk per produceret enhed,” lød det fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.
Flere af TjekDets læsere har bidt mærke i politikernes forsvar af dansk landbrug og på den baggrund spurgt, om det nu også kan passe, at dansk landbrug er blandt klimaduksene.
Men det er svært at afgøre, hvordan dansk landbrug ligger i forhold til andre, når det gælder klimaeffektivitet.
Det skyldes, at der er flere måder at udregne et landbrugs klimaaftryk på. Og afhængig af hvilken metode man bruger, kan man komme frem til forskellige svar. I nogle tilfælde placeres Danmark blandt de mest klimaeffektive, og i andre tilfælde er vi knap så langt fremme i feltet.
Både i front og ikke
Tænketanken Kraka har sammen med revisions- og konsulentvirksomheden Deloitte for nyligt lavet en gennemgang af tre videnskabelige kilder, der sammenligner landbrugs klimaaftryk på tværs af lande. Her lyder hovedkonklusionen, at “man ikke med fasthed kan konkludere, at Danmark er mere klimaeffektivt end mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.”
Det første studie, der fremhæves i sammenligningen, er fra 2011 og udarbejdet af hollandske og tyske forskere. Studiet bygger på data fra 2003-2005. Her har forskerne set på, hvor meget landbrugene i EU’s medlemslande udleder. Og ud af 24 lande indtager Danmark en førsteplads på komælk, en andenplads på oksekød og æg, en syvendeplads på svinekød og en 14.-plads på fjerkræ.
Studiet tager dog ikke højde for ændringer i arealanvendelse. Det vil sige, at det ikke er talt med i opgørelsen, hvis et område eksempelvis er ryddet for skov for at bruge det til at producere foder til dyrene. Det har en betydning for et produkts samlede klimabelastning, men der er fortsat uenighed blandt forskere om, hvordan det skal regnes med.
Det andet studie er udarbejdet af forskere ved EU’s Joint Research Center og er fra 2012. Her bliver der taget højde for ændringer i arealanvendelser, og der ligger Danmark noget dårligere. Ud af 26 lande indtager vi en 19.-plads på oksekød, 17.-pladser på fjerkræ og mælk, 16.-pladser på svinekød og fåre- og gedekød samt en andenplads på æg.
I et notat kritiserede forskere fra Aarhus Universitet i sin tid studiet for, at “datagrundlaget for de enkelte lande er behæftet med endog meget betydelige fejl, og at resultaterne per produceret enhed ikke er retvisende for de enkelte lande, herunder Danmark.” Forfatterne til studiet har i et svar til kritikken medgivet, at “Sverige og Danmark synes problematiske”, når det kommer til uoverensstemmelser mellem de nationale statistikker og de anvendte data. I notatet vurderer Aarhus-forskerne, at studiet fra 2011 giver et mere retvisende billede end studiet fra 2012.
I 2020 udgav non-profit organisationen World Resources Institute (WRI) et arbejdspapir med støtte fra den danske landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer. Her sammenlignes udvalgte europæiske lande samt USA, Brasilien og New Zealand. Danmark placeres i gruppen af lande med lav udledning, når det kommer til mælkeproduktion.
Her ligger vi mellem et og fem ud af 13 lande, mens vi, når det kommer til svinekød, befinder os mellem et og otte ud af 11 lande. Arbejdspapiret tager højde for ændringer i arealanvendelse, men på en anden måde end studiet fra 2012. Forskellen betyder ifølge Kraka og Deloitte, at lande som Danmark, der importerer soja til foderbrug, fremstår mindre klimabelastende end i studiet fra 2012.
Udover de tre kilder, Kraka og Deloitte behandler, sammenligner en hollandsk rapport fra 2010 klimaaftryk i forbindelse svineproduktion i Holland, Tyskland, England og Danmark. Med den statistiske usikkerhed er det ikke muligt skelne de fire landes klimaaftryk. Et norsk studie fra 2020 finder, at de norske udledninger i oksekødsproduktionen er på niveau med, hvad et dansk studie fra 2015 rapporterede for Danmark og Sverige.
Svære sammenligninger
Der er flere grunde til, at det er svært at afgøre, om et lands landbrug har større eller mindre klimaaftryk end landbrugene i andre lande, forklarer Morten Birkved, der er professor i grøn teknologi ved Syddansk Universitet.
For det første er det forbundet med store usikkerheder at opgøre landbrugs klimaaftryk. For det andet er der flere forskellige måder at opgøre det på, og der er ikke nogen enighed om, hvilken der er den rigtige.
”Så du kan vælge en beregningsmetode og nærmest på forhånd bestemme, hvor du vil ende rangeringsmæssigt,” siger Morten Birkved.
Også Jørgen E. Olesen, der forsker i klima og fødevarer ved Aarhus Universitet, fremhæver, at en sådan sammenligning afhænger af, hvilke data man inddrager i dem.
Man kan eksempelvis tage udgangspunkt i landenes egne opgørelser af, hvor meget landbruget udleder. De opgørelser er typisk relativt præcise. Men de kan være svære at sammenligne på tværs af lande, fordi det kan variere fra land til land, hvordan man indregner forskellige udledninger.
Omvendt kan man indregne de forskellige udledninger på samme måde på tværs af lande. Dermed bliver det mere sammenligneligt, men måske mindre retvisende.
“På den måde vil man ofte ende med at lave noget temmelig simplificeret i forhold til eksempelvis håndteringen af afgrøder og husdyrgødning, der ikke nødvendigvis afspejler de lokale forhold i landet,” siger Jørgen E. Olesen.
Han fremhæver ligesom Kraka og Deloitte de to studier fra 2011 og 2012 samt arbejdspapiret fra WRI som de relevante kilder i forhold til at sammenligne dansk landbrug med andre landes.
“Men de to studier, som er videnskabeligt, internationalt udgivet, er mere end ti år gamle, så de er ikke nødvendigvis repræsentative for, hvordan det er nu. Og den nye opgørelse, som World Resources Institute har lavet, er så til gengæld ikke fagfællebedømt (gennemgået og kvalitetssikret af andre forskere, red.), men forfatteren er dog respekteret inden for området,” siger han.
Gode i verden, middel i EU
Også Lars Gårn Hansen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og vismand i Det Miljøøkonomiske Råd, peger på, at der er forskellige måder at opgøre landbrugs klimaaftryk på.
Sammenligner man på enkelte produktionsgrene - for eksempel en liter mælk produceret i Danmark med én produceret i et andet land - som det er tilfældet i de tre studier, Kraka og Deloitte behandler, bliver det eksempelvis afgørende for resultatet, hvordan man afgrænser den enkelte proces i forhold til andre, såsom om man medregner importeret foder eller ej.
“Så alt afhængig af, hvad man vil bruge sammenligningerne til, findes der forskellige mål, og der er givet nogle, hvor dansk landbrug er klimamestre,” siger han.
Det Miljøøkonomiske Råd har opgjort landbrugets CO2-udledning i forhold til, hvor meget værdi landbruget skaber i form af aflønning af blandt andet kapital og arbejdskraft. Her er det landbrugets samlede udledning, man ser på og altså ikke en sammenlign mellem tilsvarende produkter.
“Med det mål har dansk landbrug cirka samme klimaintensitet som resten af EU har i gennemsnit og mindre end gennemsnittet i resten af verden,” siger Lars Gårn Hansen.
Ikke ene om at være gode
Morten Birkved har sammen med kolleger gennemgået forskningslitteraturen, hvad angår svineproduktion. Gennemgangen er i øjeblikket under fagfællebedømmelse.
Her finder de gennemgående relativt lave tal for den danske svineproduktions klimabelastning, men tallene adskiller sig ikke nævneværdigt fra Holland, Tyskland, Frankrig og moderne produktionssystemer i Polen. Desuden viser gennemgangen, at tallene typisk er behæftede med anseelige usikkerheder.
Klimaeffektivitet på svinekød kan variere med op til en faktor 12 i forskningslitteraturen, altså kan klimaaftrykket være hele 12 gange højere eller lavere afhængig af opgørelsesmetode og land, forklarer Morten Birkved.
”Så i forhold til placeringen på rangordenen er det svært, for der er så mange vinkler, man kan lægge på vurderingen på grund af den her enorme usikkerhed på opgørelsen på det enkelte kilo kød,” siger han.
Derfor er det ikke til at sige, hvor Danmark præcis ligger i hakkeordenen. Men for Morten Birkved at se, er der ikke nogen tvivl om, at Danmark placerer sig i den bedre ende.
”I forskningslitteraturen bliver Danmark gentagende gange omtalt i den bedre halvdel. Mange gange endda som de bedste uafhængigt af både opgørelsesmetode, og hvad der inddrages i de forskellige opgørelser. Mit generelle billede er, at vi klarer os godt,” siger han.
”Vi er bare ikke ene om at være gode, det er ikke enestående,” siger han.
Det samme vurderer Jørgen E. Olesen.
“Man kan godt sige, vi ligger i den gode ende. I studierne sammenlignes Danmark med lande, der alle har et effektivt landbrug, og dermed forholdsvis få udledninger per produceret enhed.”
Ser man på tværs af verdens lande, for eksempel per produceret kilo mælk, er udledningen fra dansk landbrug typisk fem til ti gange lavere end mange andre steder.
“Det skyldes typisk, at man mange steder i verden har meget lav effektivitet, for eksempel at en ko ikke giver ret meget mælk”, forklarer han.
