Tryghedsmåling 2021

Andelen af trygge i den danske befolkning er den laveste, vi har målt i 10 år, og tilsvarende er andelen af utrygge er steget næsten tre procentpoint i det seneste år. Den gennemsnitlige tryghed (tryghedsscoren) er faldet med knap halvandet point.

En del af forklaringen er, at der var mindre grund til utryghed i nedlukningsåret 2020. Der var færre indbrud og voldelige overfald og konkurser og færre frygtede at gå ned med stress. Andre kilder til utryghed går længere tilbage.

Særligt de unge er blevet mindre trygge. Blandt unge først i tyverne er andelen af utrygge vokset med 6 pct. siden 2019 og med hele 14 pct. siden 2013. Niveauet er dobbelt så højt som for otte år siden og tæller 28 pct.

Den gennemsnitlige tryghed i aldersgrupperne mellem 20 og 40 er faldet mærkbart fra 2019. Derimod er der en høj og stabil tryghedsscore i aldersgrupperne over 40 – blandt de +66-årige er den endda steget.

Deler man svarpersonerne op på erhverv er der vendt op og ned på det vante billede. Normalt har de ufaglærte og de selvstændige skiftedes til at have den største andel af utrygge, mens de højere funktionærer havde den laveste andel.

Men i 2021 er andelen af utrygge højere funktionærer øget med 5 pct. til 21 pct. mens andelen af utrygge ufaglærte er skrumpet med 4 procentpoint og er landet på 17 pct., ligesom de selvstændige. Andelen af utrygge ligger højt over niveauet hos grupperne på arbejdsmarkedet – blandt svarpersonerne på kontanthjælp er 39 pct. eksempelvis utrygge i hverdagen.

Det er navnlig kvinderne, der angiver, at de er mere utrygge end i 2019. Vi finder 21 pct. utrygge kvinder i 2021 mod 18 i 2019. Blandt mændene er 22 pct. er utrygge mod 21 pct. i 2019.

Tryghedsmålingerne har stillet en række spørgsmål for at teste udviklingen i det, som mange er utrygge ved, og som kan tænkes at påvirke deres generelle tryghed.

Andelen, der frygter en uværdig tilbagetrækning, er faldet fra 31 pct. i 2019 til 25 pct. i 2021. Utrygheden for at mangle pleje som gammel faldt fra 59 pct. i 2019 til 50 pct. i 2021.

Frygten for alvorlig stress der navnlig rammer unge (kvinder) er på mindst samme niveau som før nedlukningerne i 2020 – 30 pct. i 2021 mod 29 pct. i 2019.

Utrygheden for uventede udgifter er mindre i sommeren 2021 end i 2019 og det næstlaveste siden finanskrisen. Frygten for langtidsledighed er langt mindre end under nedlukningen men lidt større end i 2019.

Utrygheden for indbrud er vokset siden lavpunktet under nedlukningen, men til et niveau der stadig er tydeligt under niveauet i 2019. Terrorangsten er også i tilbagegang. Angsten for at blive overfaldet eller slået deles af 18 pct. mod 17 pct. i 2019. Andelen af kvinder, der frygter for seksuelle overgreb, nåede en foreløbig rekord på 13 pct. i 2019, men ligger på 19 pct. i 2021.

Andelen af økonomisk utrygge husstande faldt fra 16.1 pct. i 2019 til 12,5 pct. i 2021. Det er det laveste niveau, siden vi begyndte at stille et direkte spørgsmål om husstandens økonomiske tryghed i 2009. Og der er langt op til de 19,2 pct økonomisk utrygge, vi fandt i 2013 - det år finanskrisen kradsede mest hos danske husstande.

Der er heller ikke de store kløfter i økonomisk tryghed mellem aldersgrupperne. Vi ser f.eks. ikke tegn på, at de unge som helhed skulle være særlig ramt af økonomisk utryghed. Det største skel går mellem de ældre og resten.

De 60-65-åriges økonomiske tryghedsscore ligger mærkbart over de øvrige aldersgruppers i alle år. De 60-65-årige i 2021 har dermed den højeste økonomiske tryghed, vi har målt for nogen aldersgruppe i noget år.

De +50-åriges har også normalt været høj, men den faldt i årene efter finanskrisen og den kraftige beskæring af efterlønnen i 2011. Nu er de 50-59-åriges økonomiske tryghed igen over gennemsnittet.

Der er sket et markant fald i økonomisk utryghed blandt ufaglærte i 2021, der hastigt nærmer sig niveauet i funktionærgrupperne. De selvstændige ligger tæt på befolkningsgennemsnittet. Derimod er der flere økonomisk utrygge end trygge blandt ledige, især kontanthjælpsmodtagerne.

Truslen om den uventede udgift gør mange utrygge (jf. kapitel 1). Tryghedsmålingen har som tidligere år undersøgt, hvor mange der vil have problemer med at betale en regning på 8.000 kr. indenfor 14 dag. Der er aldrig målt så mange, der allerede har pengene og så få, der har vanskeligt eller meget vanskeligt ved at skaffe dem.

Andelen af unge, der allerede har pengene, er vokset nogle procent siden 2019: blandt de 20-24-årige melder over halvdelen, at de har pengene eller let kan skaffe dem. Den ”velaflagte” andel stiger næsten lineært op i aldersgrupperne til de 60-65-årige, hvor 62 pct. har beløbet stående, og yderligere 12 pct. kan udrede beløbet uden det store besvær.

Igen skiller grupperne uden for arbejdsmarkedet sig markant ud. Kun 2 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 10 pct. af dem i jobafklarings- og ressourceforløb har allerede pengene, mens hhv. 66 og 73 pct. svarer, at de nok ikke kan fremskaffe et sådant beløb (hovedparten af resten svarer, at det vil være ”noget vanskeligt”).

To ud af tre svarpersoner i beskæftigelse regner med at komme hurtigt i nyt job, hvis de mister deres nuværende. Det er lidt færre i sommeren 2021 end i sommeren 2019.

Utryghed ved at gå i det kvarter, hvor man bor, efter mørkets frembrud steg væsentligt fra 2004 til 2009, og derefter vendte tendensen i de følgende år frem til 2015. Siden 2015 er andelen af utrygge vokset fra 11 pct. til 20 pct.

Utrygheden for at gå ude i mørke forbindes ofte med større byer, men bystørrelse spiller en mindre rolle, end man kunne tro. Storkøbenhavn og de øvrige storbyer ligger en smule over landsgennemsnittet, og man skal ned til byer med under 5.000 indbyggere, før andelen af utrygge i mørke kommer ned på 15 pct – og helt ned under 1.000 indbyggere før andelen af utrygge falder til under 10 pct.

Der er betragtelige forskelle, når man ser på de forskellige landsdele. Lavest ligger Fyn (16 pct.) efterfulgt af Vestjylland (17 pct.) og Østsjælland (17 pct.). Fjerde laveste tal finder vi i byen København, hvor 18 pct. er utrygge for at færdes alene i deres hjemkvarter i mørke. I de københavnske vestegnskommuner går 30 pct. af beboerne nødigt alene rundt i nærområdet, når mørket er faldet på. Utrygheden er større i forstæder, hvor beboerne oplever tilbagegang.

Blandt alle mænd er 14 pct. utrygge ved at gå i det kvarter, hvor man bor efter mørkets frembrud, heraf er 9 pct. meget utrygge. Blandt kvinderne er 26 pct. utrygge og 18 pct. meget utrygge.
Aldersforskellene er tydelige i de unges disfavør. Lidt over halvdelen af de 18-29-årige er utrygge ved at bevæge sig rundt i mørke i lokalområdet. De unge kvinders utryghed på dette punkt er steget markant kraftigere end de unge mænds siden 2019.

Det er ikke muligt at afgøre, om den øgede utryghed skyldes en højere forekomst af vold og sexovergreb.

Befolkningens tiltro til politikere og myndigheder i sommeren 2021 er mindre end i corona-året 2020 men betragteligt højere end før Covid-19. Tryghedsmåling 2021 har som i tidligere målinger bedt svarpersonerne erklære sig enige eller uenige i udsagnet: ”Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet.” Trækkes uenige fra enige var facit i sommeren 2019 minus 15 pct., mens det i sommeren 2021 er plus 15 pct.

Respondenterne bliver også bedt om at angive, hvor meget tillid de har til en række samfundsinstitutioner som domstole, politi, kommunalbestyrelsen mv. på en skala fra 0-10. Øverst ligger domstolene med en gennemsnitlig tillid på 7,45 lige som i 2019, mens tilliden til EU ligger lavest blandt de målte med 4,96 point. Alle ligger lavere end i 2020, da tillidsniveauet nåede historiske højder for alle institutioner.

Tilliden voksede navnlig til regeringen, men også de politiske partier steg i den almindelige agtelse. Regeringen opnåede knap 2 tillid point mere på tipunktsskalaen i de første måneder af corona-krisen, men tabte det ene igen i løbet af det følgende år. For Folketinget som helhed var både gevinst og tab noget mindre. Undervejs byttede de to institutioner i øvrigt plads: hvor regeringen i 2019 var bagud på tillidspoint i forhold til Folketinget, var den i sommeren 2021 højere.

Tryghedsmålingen har 4 gange siden starten af november 20 bedt svarpersonerne vælge mellem to synspunkter: A mener, at ”myndighedernes krav til borgerne un¬der corona-epidemien i det store hele har været fornuftige”. B mener, at ”der har generelt manglet sund fornuft i myndighedernes krav til borgerne under epidemien”. Mellem 71 og 74 pct. har været mest enige med A, mens B har fået støtte af mellem 26 og 29 pct. Tilliden til covid-håndteringen har været større blandt kvinder end blandt mænd, hvor næsten hver tredje har taget B’s parti. Myndighedernes håndtering har heller ikke været lige tillidsvækkende, betragtet fra alle poli¬tiske ståsteder: 93 pct. af socialdemo¬kraterne støtter A mod 51 pct. af Liberal Alliances vælgere.

Tryghedsmålingerne har bedt svarpersonerne forholde sig til en række udbredte bekymringer i deres egenskab af samfundsborgere. Nogle er stillet i de foregående undersøgelser, andre er nye.

I sommeren 2021 er 52 pct. bekymret for, at corona-epidemien medfører en dyb økonomisk krise. I 2020 var tallet 73 pct.

Hvor der gennemgående har været ca. 2/3 i målingerne siden 2009, der har betvivlet, at der vil blive råd til at opretholde velfærden for ældre, gælder det i 2021 for halvdelen (52 pct). Samme mønster ses, når der spørges til finansiering af velfærd i almindelighed, som 69 pct var bekymret for i 2019 og 57 pct. i 2021.

41 pct. deler bekymringen for at ”mænd med magt krænker kvinder seksuelt,” og 16 pct. meget bekymrede. 39 pct. er bekymret for, ”at mange anklages for seksuelle krænkelser uden grund”. Bekymringen for børn og unges trivsel blev delt af 69 pct. i sommeren 2019, men dykkede i sommeren 20 til 52 pct. I 2021 deler 64 pct. denne bekymring.

Bekymring over kriminaliteten i samfundet har stået højt på bekymringslisten i mere end et årti. Det toppede i 2009 med 62 pct. bekymrede. Fra 2011 til 2019 svingede andelen mellem 53 og 58 pct. uden klar tendens, men i 2021 er andelen 46 pct., hvilket er et tydeligt lavere niveau. Bekymringen for terroranslag i Danmark blev delt af 50 pct. i 2017. I dag er andelen 30 pct.

57 pct. finder det bekymrende, at EU ikke kan finde effektive løsninger på flygtningeproblemet mod 63 pct. i 2019. 43 pct. udtrykker bekymring for, at ”Kina med tiden kommer til at dominere hele verden,” mens bekymring for russisk aggressivitet er på niveau med 2020 men en smule lavere end i 2019.

Andelen af bekymrede vokser generelt med alderen. Dog er bekymringen for, at corona kommer til at overskygge alt andet i de kommende år en ungdomsbekymring. Det samme gælder bekymringen for, at ”mænd med magt krænker kvinder seksuelt”, der summer op til 52 pct. af de 18-29-årige mod 30-33 pct. i de øvrige aldersgrupper. Spørgsmålet er et eksempel på de betydelige forskelle i samfundsbekymringer, der fylder for mænd henholdsvis kvinder.

Ca. to ud af tre giver i sommeren 2021 udtryk for, at de oplever klimaudviklingen som faretruende, og som en sag samfundet skal have højt/højere op på dagsordenen. Ca. hver femte i Danmark vil sætte spørgsmålet allerøverst på dagsordenen. 48 pct. er helt eller delvis enige i at ”store dele af Jorden kan blive ubeboelig, hvis vi ikke får løst klimaproblemet,” mens 14 pct. afviser påstanden. 61 pct. ser en større eller mindre risiko for vores efterkommere, og kun en ud af ti afviser denne forudsigelse helt eller delvist. En lille tredjedel har ikke taget stilling.

Kun i alt 9 pct. kan øjne internationale klimaløsninger, og kun 16 pct. er helt enige i, at Folketinget er parat til at gøre det nødvendige, mens 37 pct. er uenige. Flertallet i befolkningen mener ikke, ”at klimadebatten domineres af yderligtgående klimaforkæmpere”, men mere end hver femte er helt uenig, og yderligere en femtedel er delvist enige. 35 pct. er mere eller mindre enige i, at ”ligegyldigt hvad vi gør for klimaet i Danmark, så betyder det ikke noget i det store billede”.

Analyserne viser, at klimabekymringen er spredt forholdsvis jævnt. Der er kun mindre forskelle mellem mænd og kvinder, aldersgrupperne, geografi og stillingsgrupper på arbejdsmarkedet. De politiske forskelle slår tydeligere igennem, men alle partiers vælgere har en overvægt af klimabekymrede og en større eller mindre minoritetsandel, der ikke tror på eller prioriterer klimaudfordringen.

Svarpersonerne er spurgt, hvor trygge eller utrygge de for tiden er for, at ”klimaforandringer kan gøre det svært at bo, hvor vi bor”. 6 pct. svarer, at de for tiden er meget utrygge, og yderligere 12 pct. at de er noget utrygge for dette. Der er derimod ikke tegn på, at klimabekymringen bidrager til utrygheden generelt. Den såkaldte climate anxiety blandt børn og unge, der er kommet på dagsordenen internationalt, finder vi f.eks. ikke belæg for. Gennemsnitligt er de klimabekymrede mere trygge helt generelt end dem, der ikke bekymrer sig om klimaet.

Tryghedsmålingen spørger, om svarpersonerne frygter at blive ramt af nogle af de tænkelige bivirkninger af klimaomstillingen. Mest markant er frygten i nogle grupper for nedgang i levestandard, og nogle er meget bekymrede for, om de må opgive bilen. 30 pct. af svarpersonerne frygter i høj grad, at de bliver nødt til at opgive vaner, de er glade for.

Blandt de mere principielle krav til klimaløsningerne er det vigtigste, at de skal være socialt retfærdige. Kravet lyder særlig hyppigt fra grupper med små indkomster, men er i høj grad en ideologisk eller værdipolitisk markering med opbakning fra et betydeligt flertal.

Et stort flertal i næsten alle kommuner finder, at der er plads til at opstille vindmøller i kommunen.

Tryghedsmålingen har igennem de sidste ti år spurgt svarpersonerne, om de oplever fremgang eller tilbagegang i området, som de bor i. I sommeren 2021 oplever kun 2 pct., at det går meget tilbage og yderligere 6 pct, at det går lidt tilbage i deres område. Det er knap halvt så mange som i finanskriseåret 2011. 57 pct. oplever i sommeren 2021, at det går frem, heraf oplever 20 pct., at det går meget frem. Det sidste var kun oplevelsen hos 8 pct. ti år tidligere.

Opdeler man landet i 12 landsdele (som Danmarks Statistik) har alle en betydelig overvægt af borgere, der oplever fremgang, men overvægten er langt fra lige stor i alle landsdele. Trækker man de negative svar fra de positive, finder man en overvægt på 63 pct. i Østsjælland mod 37 pct. i Vest- og Sydsjælland. Optimismen svarer rimelig godt til den faktiske økonomiske udvikling i de enkelte landsdele.

Fornemmelsen af fremgang er stærkest i bykommuner med høj befolkningstæthed, dvs. en stor del af Nordsjælland, Aalborg, Odense, Kolding og Aarhus-Skanderborg og Storkøbenhavn. Disse kommuner tæller omtrent hver anden indbygger i Danmark. I landkommuner - og navnlig i de såkaldte yderkommuner - er oplevelsen af stagnation og tilbagegang meget mere udbredt, selvom flertallet også her ser lyst på områdets fremtid.

Optimismen blandt beskæftigede mht. at finde et nyt job, hvis de skulle miste det nuværende, varierer geografisk. Største forskel er mellem Sydvestsjælland, hvor 32 pct, ikke regner med at kunne få et nyt job, og København, hvor 19 pct. er ”job-pessimister.”

I Nordsjælland, Nordjylland og Sydvestsjælland siger tæt på hver anden, at det bliver svært at få et andet job inden for en rimelig afstand. I Københavnsområdet er det knap hver tredje.

Tryghedsmålingen sammenholder de enkelte landsdele med hensyn til fritidstilbud, et aktivt foreningsliv, indkøbsmuligheder, børnepasning, kort skoleveje, efteruddannelse for voksne, erhvervsuddannelse for unge samt mængden af sociale problemer. Der er på alle disse punkter tydelige forskelle på landsdelene, men de er langt fra altid i ”by-Danmarks” favør. Der er ingen nævneværdig forskel på livstilfredsheden i de 12 landsdele og kun mindre forskelle i andelen af utrygge.

Et spørgsmål om, hvor svarpersonen bedst kunne tænke sig at bo, viser, at over halvdelen af storby-beboerne helst ville bo i en mindre by, mens færre end 10 pct. af beboerne i de mindre byer eller på landet helst ville bo i en af de Danmarks storbyer.