Jeg fanger Mathias Brodka på telefonen, nogle dage inden han sammen med en flok ligesindede fra Sydsjælland vil tage bus og tog til København. Uden mundbind. Naturligvis. Mathias Brodka er social- og sundhedsassistent, far til tre, bor på en gård ved Kalvehave og er virkelig, virkelig vred.

“Jeg hader Christiansborg. Jeg hader politikerne. Jeg hader løgn. Jeg hader bedrag. Jeg hader uærlighed og dårlige mennesker. Når man har fået magt og er betroet et ærefuldt hverv, så er det eddermame ikke i orden at snyde. Så jeg er da frisk på at smide hele Folketinget i gabestok, det er jeg da.”

Mathias fortæller mig om demonstrationen foran Christiansborg, som er han og vennernes destination i København. Den har i flere uger optaget det miljø, som han er en del af. Dem, som normalsamfundet kalder konspirationsteoretikere, men som i egen selvforståelse kæmper en ærefuld kamp for den kritiske sans og sandheden. Og Mathias er klar til at slås for at få sandheden frem.

“Hvis nu der kommer en hel masse tusinde mennesker og stemningen er til, at vi stormer Borgen, jamen så er det da det, vi gør, og så går jeg da gerne forrest.”

Det lyder lidt voldsomt og voldeligt. Er det det?

“Ja, det kan det godt være.”

Hjælper det noget?

“Jeg vil stoppe volden, og nogle gange kræver det desværre, at der er nogle meget, meget voldelige mennesker, der skal afvæbnes, og det kan godt ske, at det bliver nødt til at være voldeligt. Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeg håber, at det kan undgås. Men der er så mange mennesker, der bliver forulempet. Det kan jeg ikke sidde overhørig længere.”

Det er tilsvarende blevet svært for os andre at sidde Mathias Brodka overhørig. Landets konspirationsteoretikere er blevet styrket og mere synlige, siden coronaen brød ud. Pandemien (som mange af dem ikke tror på eksistensen af) har skabt et samlingspunkt og en retning for et ellers fragmenteret miljø. Truslerne fra 5G-netværket, vaccineindustrien, den ‘dybe stat’ og påbud om mundbind flettes sammen til én samlet fortælling, hvor coronaen er et redskab i onde kræfters forsøg på at opnå verdensdominans. Denne sensommer er konspirationsteoretikerne blevet synlige i gadebilledet, hvor de bruger civil ulydighed og demonstrationer til at samle opbakning og – måske endnu vigtigere – opildne og bekræfte hinanden. Miljøet bliver ikke nødvendigvis større, det er i hvert fald svært at dokumentere på nuværende tidspunkt. Men der er tydelige tegn på, at det bliver mere radikalt.

Vi oplever lige nu en central dynamik i spredningen af misinformation. Det fortæller Michael Bang Petersen, der er forsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han har et mangeårigt videnskabeligt kendskab til spredningen af konspirationsteorier og står i spidsen for forskningsprojektet HOPE, et akronym for How Democracies Cope with Covid19. Siden den officielle nedlukning af Danmark den 13. marts har forskerne indsamlet data for at følge og analysere danskernes adfærd og holdninger til corona.

Forskerne, fortæller Michael Bang Petersen, er begyndt at skelne dem, der spreder konspirationer, fra dem, der blot tilslutter sig. For den brede gruppe, følgerne, handler det om at skabe enkelhed eller orden i en ellers ukontrollerbar verden. De begynder at tro på en fortælling med enkle årsagssammenhænge og genkendelige skurke.

De, der udbreder konspirationer, har ikke samme behov. De er snarere interesseret i kaos og oprør – dét, som Michael Bang Petersen kalder det “anti-systemiske perspektiv”.

“De bruger konspirationsteorierne som et værktøj til at aktivere anti-systemiske kræfter. Hvis vi ser på, hvem der går fra at have en privat tro på en konspirationsteori til aktivistisk at sprede konspirationsteorien, så antager det i højere grad en karakter af en bevidst strategi om at mobilisere anti-systemiske kræfter,” forklarer han.

Supersprederne vil derfor gribe en konspiration, hvis den er brugbar i den anti-systemiske kamp. Og de vil med større sandsynlighed bruge konspiration til at legitimere brugen af politisk vold som et værktøj i kampen mod det etablerede. For supersprederne er det derfor, ifølge forskningen, mindre afgørende, om de helt personligt opfatter teorierne som overbevisende eller sande. For dem er konspirationerne ikke en kamp for sandheden, men et værktøj til at skabe had mod det, de ikke bryder sig om.

Sommerens sidste lørdag var anti-mundbinds-demonstrationsdag i København og Berlin, hvor op mod 38.000 mennesker var samlet for at demonstrere mod coronarestriktionerne i den tyske hovedstad. Tidligere på sommeren marcherede spanierne også gennem gaderne i Madrid med skilte med samme budskaber: “Masker dræber”, “virusset eksisterer ikke” og “vi er ikke bange”, ligesom der har været lignende demonstrationer i Belgien, Storbritannien og Frankrig. Coronakrisen har skabt en unik global offentlighed, hvor hele verdens opmærksomhed er rettet mod det samme. På den baggrund har nationer koordineret deres modsvar, ligesom konspirationsteoretikerne har kunnet overtage nabolandenes anti-systemiske kampe.

Demonstrationen på Christiansborg Slotsplads blev langt den største manifestation af konspirationernes fremmarch, vi har oplevet herhjemme. Mere end 1.000 mennesker mødte op for at demonstrere mod mundbind og et sammensurium af konspirationer. Da jeg ankommer, møder jeg en sødlig lugt af hash fra enkelte klynger af demonstranter. Demonstrationen er meget – måske ligefrem overraskende – sammensat. Familier med barnevogne, ladcykler med unge kvinder med dreadlocks, skjorteklædte mænd, hiphoppere og ældre damer. En ung kvinde, Annastasia Nyvangstjerne på 21 år, har en badge på, der på afstand ligner det klassiske “Atomkraft? Nej tak”-symbol. Går man tættere på, står der i stedet “Corona, ja tak” rundt om den smilende røde sol.

Der lyder jubel og klapsalver, da demonstrationens hovedperson går på scenen. Mads Palsvig, formanden for det konspirationspolitiske parti JFK21, byder velkommen til demonstrationen, der ud over Mads og hans parti er arrangeret af Foreningen Nej Til Tvangsvacciner og Landsindsamlingen Mod 5G under overskriften “frihed eller fascisme”.

Mads Palsvig hæver stemmen og sin knyttede højre hånd, mens han peger mod politikernes Christiansborg og siger:

“Vi vinder den her. Vi fjerner dem! De skal bare væk. Vi gider ikke se på dem mere. Der bliver et retsoprør!” Publikum jubler.

Hvis man skal udpege en ‘superspreder’ i det danske konspirationsmiljø, peger alle pile på Mads Palsvig.

Tilbage i juli fortæller den forhenværende investment banker mig i en hurtig, forvirrende og insisterende talestrøm, hvordan den sataniske ‘dybe stat’ har infiltreret verdens religioner, der i sekter tilbeder Lucifer og scorer point på at fornedre mennesker med ofringer og mishandling af børn. Han taler om sataniske symboler, Hillary Clinton, Jeffrey Epstein og Obama som ondsindede organisatorer af pædofili, korruption, corona som en planlagt virus, mens en trio af globalister, bankfolk og den internationale mafia styrer verden og tjener styrtende med penge. Det hele i en stor pærevælling.

Selv forklarer han, at hans vækkelse skete gradvist. Efter næsten 30 år blev han blacklistet i den finansielle verden, fordi han “kritiserede systemet”.

“Jeg brugte et par år på nonstop at søge job, og havde jeg fået et job, så havde jeg nok ikke lavet det, jeg gør nu. Så havde jeg bare tjent penge. I otte år har jeg ikke lavet andet end at læse om alle de her ting.”

I 2016 stiftede Mads Palsvig partiet JFK21 – bogstaverne står for Jorden, Frihed og Kundskab – siden har han forsøgt at samle de godt 20.000 vælgererklæringer, det kræver at stille op til Folketinget. Ifølge partiets hjemmeside havde de på et tidspunkt indsamlet 3.500. Han fortæller, at livet som mangemillionær er slut, og at der ikke er flere penge tilbage fra jetsetlivet i London. Nu bor familien i København.

“Min kone og børn har jo måttet tage en kæmpe nedgang i levestandard. De kunne flå alt ned fra hylderne, og lige pludselig var der bare ingen penge. Fra den ene dag til den anden. Det har været et kæmpe chok. Det har lige været med røven i vandskorpen at holde familien samlet.”

Da jeg over telefonen spørger Mads Palsvig om idéen om, at konspirationerne ikke skal betragtes som en egentlig sandhed, men i højere grad som et middel til at skabe lyst til at bekæmpe systemet, svarer han, “det lyder langt ude” og lægger på. Lidt efter modtager jeg en sms med en opfordring til at se en internetdokumentar ved navn Shadowgate.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der tilslutter sig konspirationsteorierne. Over 10.000 følger JFK21 på Facebook, halvt så mange følger Palsvig på hans YouTube-kanal. Den største gruppe orienteret mod 5G-teknologien har over 16.000 følgere.

Der er som nævnt heller ingen tal (endnu) på, hvad coronakrisen har betydet for konspirationsmiljøets størrelse. Nye Facebook-grupper mod corona og mundbind samler nogle tusind. Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet mener ikke at kunne se nogen væsentlig tilstrømning i tallene. Til gengæld er der tegn på, at coronakrisen har ført til en radikalisering af miljøet.

Den indædte modstand mod mundbind kan i vid udstrækning ledes tilbage til USA. Her blev mundbindet hurtigt et symbol på landets politiske polarisering, fordi Demokraterne overordnet set støttede brugen af mundbind, mens Republikanerne ikke gjorde det. Konflikten er ekstrem i USA og har ledt til skudvekslinger. I byen Flint i den amerikanske stat Michigan blev en butiksansat skudt i begyndelsen af maj, fordi hun bad en kunde om at give hendes datter mundbind på, inden hun gik ind i butikken, skriver The Guardian.

Også i Danmark har coronakrisen synliggjort konspirationsbevægelsen på nye måder.

I slutningen af august var Dennis Holm i Go’ aften Live på TV 2. Han var inviteret i studiet for at fortælle, hvorfor han nægter at bære mundbind i offentlig transport. I en video på YouTube filmede han sig selv, da han i den københavnske metro blev bedt om at tage mundbind på af en kontrollør. En medpassager med mundbind skubbede til sidst kameraet væk. I TV 2’s studie nåede tv-vært Abdel Aziz Mahmoud kun at stille et enkelt spørgsmål, inden Dennis Holm rejste sig, rømmede sig og fra en seddel læste højt: “Nu skal du høre her. Jeg har noget virkeligt interessant at sige. Jeg er sikker på, at du vil elske det. Danmark, for helvede. Nu får I jer nogle fucking nosser, og så får I jer noget selvrespekt og kommer op af den sofa og kommer til demo klokken 12 på lørdag.” Derefter blev forbindelsen til hans mikrofon afbrudt. Efter udsendelsen blev han hyldet og tituleret som en “helt” og “frihedskæmper” af blandt andet Mads Palsvig på de sociale medier.

Dennis Holms aktion står langtfra alene. Flemming Blicher, en af landets helt store modstandere af 5G, tog bussen til demonstrationen foran Christiansborg og sendte live på Facebook, mens han trodsede påbuddet om mundbind og opfordrede andre til at gøre det samme. Uden protester mod mundbind, mente han, ville flere og flere “gymnasier også lave påbud om at gå med mundbind og dermed lægge pres på vores unge mennesker til at bøje af for sådan nogle … lad os bare sige ordet, fascistiske tiltag!”

Mads Palsvig og en gruppe på otte-ti medlemmer af JFK21 har i sensommeren protesteret ved skoler, stationer og offentlige myndigheder mod regeringens politik om mundbind i offentlig transport. I en video på Reddit fra den 15. august – som Mads Palsvig selv filmede – var en gruppe partimedlemmer mødt op foran Roskilde Katedralskole i protest mod, at skolen indførte krav om mundbind på skolens område, selv om det på daværende tidspunkt ikke var blevet et krav fra myndighederne. På videoen læser Mads Palsvig højt fra en flyer, JFK har lavet, og da rektoren går ind på skolen, hæver Mads Palsvig stemmen og siger, “du vil blive holdt ansvarlig for det her Claus Niller Nielsen! Det er godt nok en samling kollaboratører her på Roskilde Katedralskole. Kæft, hvor er det ulækkert. Sådan en samling fascister.”

Sedlerne, JFK uddelte foran gymnasiet, indeholdt påstande om bivirkninger ved at bruge mundbind og skræmmebilleder a la dem på cigaretpakker (af folk med voldsomt udslæt). Sundhedsstyrelsens logo stod øverst på sedlen. Det fik Sundhedsstyrelsen til at politianmelde partiet, hvilket dog ikke forhindrede JFK i at uddele lignende foldere med Sundhedsstyrelsens logo på ved demonstrationen foran Christiansborg.

Konspirationsmiljøet i Danmark har også sine kendisser. Til demonstrationen ser jeg tidligere sangerinde i popduoen S.O.A.P. og nuværende influencer Saszeline Emanuelle Dreyer, der fra sin Instagram-konto deler historier om såvel coronavirusset som en ufarlig sygdom som overvågninger, 5G, tvangsvaccinationer og mundbind. “Jeg vil ikke have en vaccine mod COVID-19,” siger hun på Instagram. “Jeg tror på, at min krop kan klare det.” Sanger Rasmus Nøhr var også på Slotspladsen, og til dkdox.tv – en videokanal for konspirationsmiljøet – udtrykker han sin frustration over Mette Frederiksen og hendes regering, som “har mistet min tillid fuldstændig, og jeg synes mere og mere, det minder om et gedigent statskup”. Den forhenværende landsholdsspiller i fodbold Allan Nielsen, der bor i Dubai, fortæller på sin Facebook-side og i P1, at Microsoft-stifteren Bill Gates har sine “blækspruttearme nede i samtlige medicinalfirmaer i hele verden”. Coronakrisen er ifølge Allan Nielsen et skalkeskjul for de multinationale virksomheders og regeringernes ønske om total kontrol og rigdom.

De kendte er naturligvis et aktiv for miljøet. Ikke mindst på grund af deres megafon på konspirationernes vigtigste markedsplads, de sociale medier. Saszeline alene kommunikerer til over 90.000 følgere på Instagram. Den dynamik har fået et voksende kor i offentligheden til at tillægge de sociale medier et stort ansvar for konspirationsteoriernes vokseværk. Ifølge Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet er det dog en fejl at fokusere for entydigt på “at lave nogle sociale-medie-algoritmer, der sorterer misinformation fra. Problemet er meget, meget dybere. Det er strukturelt i vores samfund og kræver nogle væsentlige indsatser fra politisk side at få bugt med.”

Forskningen viser nemlig, at hvis du har en ekstremt lav grad af empati, en uforløst higen efter status og bliver sat i en situation med høj grad af marginalisering og social eksklusion, så er du villig til at sprede hvad som helst. Derfor handler det om at finde ud af, hvorfor marginaliseringen i første omgang opstår. Det er der ikke et entydigt svar på, men et godt bud er, at den stigende økonomiske ulighed på tværs af OECD-lande bidrager til ustabilitet og marginalisering i samfundet, mener Michael Bang Petersen.

Higen efter status og anerkendelse i samspil med en oplevelse af at føle sig tilovers i samfundet skaber, hvad Michael Bang Petersen betegner som “en sprængfarlig cocktail”.

Mads Palsvig får det sidste ord til demonstrationen på Slotspladsen.

“Vi fortsætter kampen mod det fornedrende maskekrav. Vi deltager ikke i denne zombie-apokalypse-horrorfilm … Vi er folket. Vi vil ikke mere. Vi råber vagt i gevær. Myndighederne er dybt korrupte. Vi har haft en superdejlig dag. Jeg er superglad for, at I kom. Tak, fordi I kom!”

Tilbage på pladsen står Charlotte Curden. Hun er 69 år, uddannet bankassistent og bor på Nørrebro. Hun er sandsynligvis en af dem, der i forskernes terminologi er miljøets fundament. Dem, som hellere vil tro på end sprede teorierne. Det var coronakrisen, der fik hende til at betvivle myndighederne, og derfor er hun mødt op i dag. Hun kan til gengæld slet ikke købe ind på de vildere ting i Mads Palsvigs talestrøm fra podiet.

“Hvis det er sådan, som Mads siger, så har jeg ikke lyst til at leve mere. Det kan jeg ikke overskue. Drikker blod og spiser babyer. Slap dog af! Det tror folk ikke på. Det vil være for sygt.”